Beskæftigelse
Hver fjerde ledig står ikke reelt til rådighed for arbejdsmarkedet
13. september 2021
DA Analyse
Som ledig skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket indebærer, at ledige skal ville have et arbejde, aktivt søge et arbejde og kunne påbegynde et arbejde.
Beregninger på baggrund af Arbejdskraftundersøgelsen viser, at hver fjerde ledig i 2020 selv svarer, at de ikke lever op til disse krav og dermed ikke står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet.
For kontanthjælpsmodtagere er det mere end 40 pct., der ikke reelt stod til rådighed i 2020, mens 21 pct. at dagpengemodtagerene ikke stod til rådighed, jf. figur 1.
Fra 2019 til 2020 er sket en stigning i andelen af dagpengemodtagere, der reelt ikke står til rådighed, mens der er sket et fald for kontanthjælpsmodtagere. Da dagpengemodtagerne er langt den største gruppe, er der samlet set sket en stigning i andelen af ledige, der ikke står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet.
Tidligere DA-analyser af rådigheden for ledige viser, at andelen af ledige som ikke står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, har ligget forholdsvist stabilt på godt 20 pct. i sidste par år.
Variation i rådighed mellem a-kasser
Det er datamæssigt muligt at lave analysen for medlemmer af 3F, HK og Kristelig A-kasse. I 3F er det hver tredje dagpengemodtager, der ikke søger, kan tiltræde eller ønsker et arbejde, mens det for HK er hver fjerde, jf. figur 2. Da stikprøvestørrelserne for de enkelte a-kasser er meget små, er det ikke muligt at lave en figur over rådigheden i andre a-kasser.
Størrelsen på stikprøverne betyder ligeledes, at resultaterne er behæftet med en vis usikkerhed. Tallene i figur 1 er baseret på hele stikprøven, hvilket betyder at den statistiske usikkerhed er begrænset for disse resultater, jf. tabel 1 i ”Sådan har vi gjort”-boksen.
For rådigheden på tværs af A-kasser, herkomst og ledighedsvarighed i figur 2-5 er usikkerheden lidt større, da figurerne indeholder grupper mindre end den samlede stikprøvestørrelse, jf. tabel 1 i ”Sådan har vi gjort”-boksen.
Rådigheden er lavest blandt ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere
Samlet set er der flere kontanthjælpsmodtagere end dagpengemodtagere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne forskel er blandt andet drevet af ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere, hvor knap 60 pct. ikke står reelt til rådighed, jf. figur 3. For kontanthjælpsmodtagere med dansk herkomst er dette tal hver tredje.
Lavest rådighed blandt de langtidsledige
Længden af ledighedsperioden har betydning for de lediges rådighed. For personer, der har været ledige op til 51 uger det seneste år, er det omkring hver femte, der ikke står til rådighed. For ledige med et år eller længere ledighed er det mere end hver tredje, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. figur 4.
Blandt alle ledige, er der flest, der har været ledige op til 51 uger det seneste år. Denne gruppe udgør derfor også den største andel af gruppen af ledige, der ikke står til rådighed, jf. figur 5. Andelen af langtidsledige er dog overrepræsenteret her, da gruppen udgør ca. 16 pct. af alle ledige men 25 pct. af de ledige, der ikke står til rådighed.
Sådan har vi gjort
Analysen er baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU). AKU er en spørgeskemaundersøgelse, hvor respondenter besvarer spørgsmål om deres arbejdsmæssige forhold. DA har i udarbejdelsen af metoden været i dialog med Danmarks Statistik.
I analysen betinges der på, at det alene er personer, der er i den registrerede ledighed, der er medtaget. Det betyder, at alle personer, der indgår i analysen, er underlagt de almindelige rådighedsregler for at modtage offentlig forsørgelse. Det betyder også, at personer, der eksempelvis modtager sygedagpenge og førtidspension, eller som er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, ikke er medtaget. Koblingen mellem AKU’en og den registrerede ledighed laves af Danmarks Statistik på DA’s efterspørgsel.
De lediges reelle rådighed undersøges ved at se, hvordan de svarer på en række spørgsmål, der omhandler, om personen 1) vil have et job; 2) har søgt job aktivt; og 3) kan starte på et job inden for to uger. Det sker på følgende måde:
Først undersøges det, om den ledige vil have et job. En person defineres som at ville have et arbejde, hvis der svares ”ja” til mindst ét af følgende spørgsmål:
- ”Har du søgt arbejde inden for de seneste 4 uger (også søgning af jobs med ganske få timer har interesse).” (BESOEGER=1).
- ”Er det måske fordi, du allerede har fået arbejde som påbegyndes senere?” (BEHARARB=1). (Dette spørgsmål stilles kun til personer, der svarer nej til det første spørgsmål.)
- ”Selvom du ikke har søgt arbejde inden for de seneste 4 uger, vil du så gerne have et arbejde?” (BEVILHA=1).
Efterfølgende ses der på, om personen har søgt arbejde aktivt. Her skal mindst ét af følgende kriterier være opfyldt:
- Personen opfylder ovenstående kriterie for at ville have et job, og personen har søgt aktivt (sidstnævnte kontrolleres, ved at se på kontrolvariablen A_METODE=1).
- Der er svaret ja til spørgsmålet om, at personen allerede har fået et arbejde, og personen har svaret ”Inden for 3 måneder” til spørgsmålet ”Hvornår skal du begynde på dit nye arbejde?” (BESTART=1).
Til sidst undersøges, om personen kan begynde et arbejde inden for to uger. Her skal mindst ét af følgende kriterier være opfyldt:
- Personen opfylder kriterierne for at have søgt aktivt og har svaret ”Inden for 2 uger” på spørgsmålet ”Hvornår ville du eventuelt kunne starte på et nyt arbejde?” (BEVARSEL=1).
- Der er svaret ja til spørgsmålet om, at personen allerede har fået et arbejde, der er svaret ”Inden for 3 måneder” til spørgsmålet ”Hvornår skal du begynde på dit nye arbejde?”, og der er også svaret ”Inden for 2 uger” på spørgsmålet ”Hvornår ville du eventuelt kunne starte på et nyt arbejde?” (BEVARSEL=1).
Hvis alle tre betingelse er opfyldt, defineres en person til reelt at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Oplysninger om de lediges A-kasseforhold, ledighedslængde samt herkomst stammer fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.
AKU’en er en stikprøve, hvor hver observation bliver opregnet med individuelle vægte for at være repræsentativ for hele populationen. Der er dermed statistisk usikkerhed om værdierne. 95 pct. konfidensintervallerne for de enkelte værdier fremgår af nedenstående tabel. De viser, at analysens resultater er robuste overfor den statistiske usikkerhed.