Beskæftigelse
Pendlere øger velstanden og styrker de offentlige finanser
31. marts 2021
DA Analyse
Udenlandske og danske medarbejdere, som pendler til Danmark for at arbejde, er vigtige for danske virksomheder, men også for samfundsøkonomien. Grænsependlere løfter vores velstand med 47 mia. kr. og skønnes at styrke de offentlige finanser med 4 mia. kr.
Udenlandske og danske medarbejdere, som er bosat i udlandet, men pendler til Danmark for at arbejde, er en stor gevinst for danske virksomheder. De bringer nye ideer og viden ind på virksomhederne, ligesom de er med til at sikre arbejdskraft til de områder, hvor virksomhederne mangler ansatte.
Antallet af lønmodtagere, som pendler til Danmark for at arbejde, har været stigende i flere år og udgjorde før coronakrisen ca. 55.000 personer, hvilket er en stigning på 17 pct. i forhold til 2. kvartal 2013. I samme periode steg den samlede lønmodtagerbeskæftigelse med 10 pct., så antallet af grænsependlere er steget mere end det samlede antal lønmodtagere. Under krisen er antallet af pendlere faldet en anelse, men ligger fortsat på et højt niveau, jf. figur 1.
Udover at pendlere er vigtige for virksomhederne, er de det også for samfundsøkonomien. Ifølge en opgørelse fra Finansministeriet var grænsependlere med til at øge BNP og hermed velstandsniveauet med 47 mia. kr. i 2019. Hermed giver grænsependlere sammen med udenlandske medarbejdere fra de øvrige EU-lande et bidrag til BNP på omkring 140 mia. kr., jf. figur 2.
Finansministeriet har opgjort BNP-bidraget fra grænsependlere til 40 mia. kr. i 2018, så pendleres betydning for dansk økonomi var stigende frem til coronakrisens udbrud.
For at få et indtryk af grænsearbejderes bidrag til de offentlige finanser, antages det, at grænsependlere bidrager til de offentlige finanser ligesom herboende udenlandske medarbejdere fra Østeuropa, hvilket giver et nettobidrag til de offentlige finanser på ca. 4 mia. kr. Dette skøn er dog behæftet med stor usikkerhed.
Udover bidraget fra grænsependlere er herboende udenlandske medarbejdere fra EU også med til at styrke de offentlige finanser med 16 mia. kr., jf. figur 3.
Sådan har vi gjort
Bidraget til BNP i 2019 fra grænsependlere og herboende udenlandske medarbejdere fra EU er baseret på Finansministeriets opgørelse (Spørgsmål 327 EUU alm. del, 2019-20). Bidraget til BNP i 2018 fra grænsependlere er ligeledes baseret på Finansministeriets opgørelse (Spørgsmål 310 FIU alm. del, 2018-19).
Nettobidraget til de offentlige finanser er baseret på Finansministeriets opgørelse for 2017 (Spørgsmål 18 FIU alm. del, 2017-18), hvor der er taget højde for, at antallet af udenlandske medarbejdere med bopæl i Danmark er højere i 2019 end i 2017. Bidraget er desuden fremskrevet til 2019-priser.
Finansministeriet opgør ikke nettobidraget til de offentlige finanser for grænsearbejdere, men Finansministeriet vurderer, at grænsearbejdere giver et begrænset, men positivt bidrag til de offentlige finanser. Grænsependleres bidrag til BNP afhænger særligt af, hvor meget de betaler i skat i Danmark, da de i høj grad må formodes at trække på offentlige ydelser i det land, hvor de er bosat. Udenlandske medarbejdere uden bopæl i Danmark er ikke nødvendigvis fuld skattepligtige i Danmark og skattebetalingen kan variere meget fra person til person afhængigt af deres tilhørsforhold til Danmark. Det gør det vanskeligt at skønne over grænsependleres bidrag til de offentlige finanser.
For at få et skøn over grænsearbejderes bidrag til de offentlige finanser, er det antaget, at grænsependlere bidrager til de offentlige finanser ligesom udenlandske medarbejdere fra Østeuropa, der bor i Danmark. Ved denne fremgangsmåde kan grænsependleres nettobidrag til de offentlige finanser opgøres til ca. 4 mia. kr. Dette tal vil stige, hvis det i stedet forudsættes, at pendlere bidrager til de offentlige finanser på samme måde som udenlandske medarbejdere fra samtlige EU-lande med bopæl i Danmark. Skønnet er således behæftet med stor usikkerhed.
Antallet af grænsependlere er fra Danmarks Statistik og er defineret som lønmodtagere, der arbejder i Danmark, men ikke bor i Danmark. Det skal bemærkes, at antallet også kan dække over blandt andet udstationerede fra staten (fx Forsvaret) og sømænd.