Beskæftigelse
DA og FH fejrer jubilæum: Godt samarbejde skaber de bedste resultater
9. juni 2022
Debatindlæg
Samarbejdsaftalen har gennem 75 år været grundlaget for et det gode samarbejde mellem arbejdsgiver og lønmodtagere.
Af Pernille Knudsen, viceadm. direktør for DA, og Morten Skov Christiansen, næstformand for FH
På trods af, at vi arbejdsgivere og lønmodtagere en gang imellem står meget langt fra hinanden, er vi enige om én ting. Et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er forudsætningen for en arbejdsplads med god trivsel og en solid bundlinje.
I Danmark har vi gudskelov en lang tradition for dialog på arbejdspladserne. Men det er jo ikke en dansk naturlov, at vi – arbejdsgivere og medarbejdere – pr. automatik bare sætter os ned og ”snakker om tingene” ude på arbejdspladserne.
Tværtimod er det en kultur, vi har arbejdet os frem til gennem generationer. I dag for 75 år siden blev dialogen og samarbejdskulturen for første gang sat på papir og skrevet under. Det skete, da arbejdsgiverne i DA og lønmodtagerne i De Samvirkende Fagforbund (senere LO og i dag FH) underskrev den første samarbejdsaftale.
Aftalen betød, at der i første omgang blev etableret samarbejdsudvalg (SU) på større arbejdspladser. Her kunne parterne diskutere blandt andet virksomhedens drift, uddannelse, arbejdernes velfærd og sikkerhed. Og 10 år efter havde godt hver tredje (35 pct.) af landets industrivirksomheder oprettet et samarbejdsudvalg.
Samarbejdssystemet har – umærkeligt for de fleste – løftet det danske arbejdsmarked op i en klasse for sig på verdensplan, når det gælder dialog og tillid mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Så lige præcis i dag er en slags ”juleaften” for os, og vi sender en varm tanke til pionererne, der i 1947 med aftalen skabte rammerne for på én og samme tid at kunne drive konkurrencedygtige virksomheder og skabe gode arbejdspladser for medarbejderne.
Aftalen om samarbejdsudvalget voksede ud af de enorme forandringer, der skete i hele samfundet efter anden verdenskrig. Dansk erhvervsliv lå stærkt underdrejet efter krigen, og Danmark fik derfor som mange andre europæiske lande del i den amerikanske Marshall-hjælp, der skulle hjælpe Europa på fode igen.
Men den amerikanske hjælp havde en pris. Den økonomiske støtte krævede mere fri konkurrence, end danske virksomheder var vant til. Amerikanerne krævede rationaliseringer og effektivitet. Det skabte utryghed blandt mange arbejdere, der i højere grad risikerede afskedigelser. I stedet for at tvinge forandringerne igennem endes parterne altså om at gå den nye tid i møde via samarbejde, oplysning og rådgivning.
Men hvad kan vi bruge det til i dag? En hel del. I hvert fald, hvis man arbejder på en virksomhed, som er omfattet af samarbejdsaftalen, og hvor ledelsen og medarbejderne dermed har et formaliseret samarbejde.
Når du i dag får en mail fra ledelsen eller fra tillidsrepræsentanten om, at de gerne vil høre din mening om for eksempel trivslen på arbejdspladsen, om indførelse af ny teknologi, eller hvor de indbyder dig til orientering om den økonomiske situation på virksomheden – så er det en direkte følge af det samarbejdssystem, som blev stiftet for 75 år siden. Samarbejdsudvalget er også et stærkt forum for ledelse og medarbejdere til at drøfte, hvordan samarbejdet på virksomheden kan blive endnu bedre, og hvordan man for eksempel bedst kan forebygge seksuel chikane på arbejdspladsen.
Samarbejdsaftalen giver dig som medarbejder mulighed for at blive hørt, og det giver dig som arbejdsgiver et forum for at fortælle medarbejderne, hvordan det går med økonomien. Samme åbne kultur kan du være helt sikker på ikke er dagligdag hverken syd for Alperne eller i de fleste andre lande i verden. Det er en nordisk samarbejdsmodel, der hænger uløseligt sammen med vores demokrati og vores danske forhandlingsmodel på arbejdsmarkedet.
Nu kunne vi godt stoppe, folde hænderne og afslutte med et Amen. Men så let er det desværre ikke.
Vores fantastiske samarbejdsmodel er ikke en selvfølge. Vi møder med vores danske og nordiske måde at gøre tingene på stærk modstand uden for landets grænser. Som følge af globaliseringen bliver vi i stigende grad udfordret af internationale standarder og krav, som langt fra er så inkluderende som hos os.
Derfor er dette ikke blot et jubelskrift i anledning af 75-års jubilæet for vores gode samarbejde. Det er også en påmindelse om, hvor vigtigt det er fortsat at styrke og arbejde for den gode dialog mellem lønmodtagere og arbejdsgivere på danske arbejdspladser.
Debatindlægget blev bragt i Avisen Danmark den 6. juni 2022.