Beskæftigelse
Danskerne har udsigt til historisk mange år på folkepension
1. april 2022
DA Analyse
De personer, som går på folkepension i disse år, har udsigt til historisk mange år på pension.
18½ år. Så mange år på folkepension har personer, som fylder 67 år i 2022, i gennemsnit udsigt til at være pensionister i. Det forventede antal år på folkepension ligger hermed på et historisk højt niveau, jf. figur 1.
Antallet af forventede år på folkepension har været stærkt stigende siden midten af 1990’erne, hvorfra det gennemsnitlige antal år på folkepension er steget med knap 4 år. Dette skyldes en stor stigning i den forventede levetid.
Som en konsekvens af de mange år på folkepension har folkepensionister også udsigt til en rekordhøj andel af livet på pension. Over en femtedel af livet kan en 67-årig i 2022 i gennemsnit forvente at tilbringe på folkepension.
Den forventede andel af livet på folkepension falder gradvist frem mod 2060, hvis politikerne holder fast i den stigende pensionsalder. Andelen af livet på folkepension forventes at udgøre omkring 19 pct. i 2060. Faldet skyldes at folkepensionsalderen forventes at blive forhøjet i perioden. Trods den højere folkepensionsalder vil andelen af livet på folkepension fortsat være høj sammenlignet med tidligere. I 1995 var andelen af livet på folkepension ca. 18 pct., jf. figur 2. Den højere folkepensionsalder blev aftalt i forbindelse med velfærdsaftalen i 2006, hvor den forventede periode på folkepension skulle udgøre 14½ år svarende til niveauet i 1995.
Danskerne har således aldrig haft udsigt til så mange år på folkepension og så stor en andel af livet på folkepension som i disse år.
Antallet af år på folkepension ligger samtidigt markant over de 14½ år, som velfærdsaftalen har som mål. Hvis målsætningen om 14½ år blev indført med øjeblikkelig virkning, ville det betyde, at folkepensionsalderen ville være 73 år i stedet for 68 år i 2030. I mange år herefter er der også udsigt til, at folkepensionsalderen vil være markant højere end folkepensionsalderen ved en målsætning om 14½ år på pension, jf. figur 3.
Helbredet er selvfølgelig afgørende for, hvor længe seniorer kan fortsætte på arbejdsmarkedet. I vismændenes seneste rapport fra efteråret 2021 analyseres sammenhængene mellem ældres helbred og beskæftigelse. Her viser vismændenes analyser, at det såkaldte ubrugte beskæftigelsespotentiale for personer mellem 50-69 år er godt 3½ år i 2019. I analyserne tager vismændene blandt andet højde for personernes helbred.
Det ubrugte beskæftigelsespotentiale svarer til, at 50-69-årige i gennemsnit kunne udskyde tilbagetrækningen med 3½ år, hvis tilbagetrækningsbeslutningen alene afhang af helbredet. Det ubrugte beskæftigelsespotentiale forventes at blive reduceret til 1½ år i 2040 som følge af højere tilbagetrækningsalder – dvs. fortsat et betydeligt potentiale. Helbredet er således ingen barriere for at kunne fortsætte længere på arbejdsmarkedet.
Samtidig viser en analyse fra Finansministeriet, at danskernes højere levetid i stort omfang er blevet omsat til flere sunde leveår. Ifølge Finansministeriet er den gennemsnitlige levetid for 50-årige mænd steget med 4 år fra 1997 til 2017 og for kvinder knap 3½ år. I samme periode er antallet af leveår uden aktivitetsbegrænsninger i de daglige aktiviteter (såsom at gå en tur, gå op ad trappen eller lave mad) steget med omkring 4 år for både mænd og kvinder. Ligeledes er antallet af leveår uden diagnoser steget med omkring 2½ år for 50-årige mænd og kvinder, jf. figur 4.