EU og international
DA til Niels Fuglsang: Der er ikke behov for et opgør med den fri bevægelighed
20. december 2019
Debatindlæg
Niels Fuglsang (S) har efterspurgt et opgør med den fri bevægelighed og mener, at den skaber mere ulighed i Europa. Den fri bevægelighed gavner dog alle danskere og har ikke ændret uligheden i EU, skriver Christiane Mißlbeck-Winberg.
Det kan siges meget enkelt: Arbejdskraftens fri bevægelighed er til stor gavn for de enkelte borgere i Europa. Danmark er ingen undtagelse.
578.000 danske arbejdspladser er direkte knyttet til det indre marked, og en gennemsnitlig familie har 65.000 kroner mere at gøre godt med årligt på grund af det indre marked.
Det betyder, at vores BNP er knap 100 milliarder højere, end hvis vi stod uden for EU's indre marked.
Den fri bevægelighed er under pres
Men den fri bevægelighed, som er en essentiel del af det indre marked, er under pres.
Stadig flere politikere sætter spørgsmålstegn ved den fri bevægelighed, og flere ønsker at opsætte barrierer for europæernes frihed til at bo og arbejde, hvor de vil.
Det så vi blandt andet, da europaparlamentariker Niels Fuglsang (S) med et indlæg her i Altinget efterspurgte et "opgør med den fri bevægelighed".
Fuglsang giver den fri bevægelighed og globaliseringen skylden for en stigende europæisk ulighed.
Han opfordrer til, at vi begrænser den fri bevægelighed for både arbejdskraft og kapital.
Gavner alle danskere
Den fri bevægelighed gavner alle danskere – høj som lav. At påstå andet er forkert.
Som jeg indledningsvist nævnte, så er helt almindelige danske arbejdspladser knyttet op på det indre marked, og den gennemsnitlige familie bliver hvert år rigere, fordi vi er en del af det indre marked.
Og særligt fra et dansk perspektiv er der absolut ingen grund til at være bekymret. Østeuropæerne fremhæves ofte som dem, der truer de danske løn- og arbejdsvilkår.
Men sandheden er, at danskere og østeuropæere får samme løn for samme arbejde, og at der praktisk talt ingen forskel er på deres overenskomstdækning og danskernes.
Blandt DA's medlemmer, der står for halvdelen af det private arbejdsmarked, har 87 procent af medarbejderne en overenskomst. For udlændinge gælder det 85 procent. Og forresten har Danmark stadig Europas højeste timelønninger.
Fri bevægelighed påvirker ikke uligheden
Hvis Fuglsang er nervøs for, at den fri bevægelighed generelt skaber mere ulighed i Europa, kan jeg også berolige ham. I løbet af de seneste ti år er der ikke sket nogen bemærkelsesværdig ændring i uligheden i EU.
Niveauet er stabilt med en gini-koefficient, der siden 2010 er svinget lidt op og ned mellem 30,5 og 31,0.
Men vi skal forholde os til de bekymringer, der er i befolkningen, og sikre, at den fri bevægelighed foregår ordentligt og efter de fælles regler. Ellers risikerer vi at miste opbakningen til projektet.
Ikke behov for et "opgør"
Derfor indgik DA også for nyligt en aftale med FH, der skal adressere de problemer, der ganske rigtigt har været på transportområdet.
Den aftale vidner netop om, at den fri bevægelighed og den danske arbejdsmarkedsmodel fungerer i bedste velgående og i smukt samspil. Opstår der udfordringer, så håndterer vi dem.
Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at vi er helt i mål. Vi kan stadig gøre mere for at styrke håndhævelsen af lovgivningen i nogle europæiske lande. Der er plads til forbedringer.
Men udgangspunktet bliver nødt til at være, at vi har en fri bevægelighed, der grundlæggende fungerer rigtig godt. Der er ikke behov for noget "opgør".
Bragt i Altinget 20.december 2019