Beskæftigelse
Østeuropæere og danskere får samme løn
24. maj 2019
DA Analyse
Overenskomstdækkede østeuropæere og danskere får samme løn for samme arbejde på virksomheder på DA-området.
Danske og udenlandske medarbejdere, der arbejder på de danske virksomheder, er omfattet af de samme regler, og udenlandske medarbejdere er dermed omfattet af præcis de samme løn- og ansættelsesvilkår som deres danske kollegaer.
Der er stort set ingen forskel på, hvad østeuropæiske og danske medarbejdere tjener, når man ser på medarbejdere på DA-området, der udfører samme arbejde, arbejder på samme virksomhed, er i samme aldersgruppe og arbejder under den samme overenskomst.
Når man sammenligner medarbejdere, der på den måde ligner hinanden, får hovedparten af både østeuropæerne og danskerne en løn, der svarer til medianlønnen for medarbejdertypen på den givne virksomhed. Både danskere og østeuropæere indgår i beregningen af medianlønnen.
33 pct. af østeuropæerne får en løn, der ligger mellem -5 og 5 kr. fra medianen, mens det samme gør sig gældende for 29 pct. af danskerne.
Der er østeuropæiske og danske medarbejdere, der tjener en løn, der ligger over medianlønnen for medarbejdertypen på den enkelte virksomheder, og på samme måde er der medarbejdere, der tjener mindre end medianlønnen. Lønfordelingen er dog stort set identisk for både danskerne og østeuropæerne.
Udenlandske medarbejdere under ét er i lige så høj grad dækket af overenskomster på DA-området. 87 pct. af alle medarbejdere på DA-området er således dækket af en overenskomst, mens det samme er tilfældet for 85 pct. af de udenlandske medarbejdere. DA-området dækker omtrent halvdelen af den private sektor.
Bredere lønbegreb ændrer ikke konklusionen
Analysen er lavet på baggrund af medarbejderens ”direkte løn”. Det er et smalt lønbegreb forstået på den måde, at det eksempelvis ikke indeholder løn under sygdom eller andet fravær eller arbejdsgivers pensionsbidrag. Den ”direkte løn” svarer således i store træk til den løn, man som lønmodtager kan se på sin lønseddel.
Østeuropæere og danskere får dog stadig den samme løn, hvis man i stedet for at se på den ”direkte løn” laver analysen på baggrund af det bredere lønbegreb ”fortjenesten”. ”Fortjenesten” indeholder også betalinger under fravær og arbejdsgivers pensionsbidrag, og ”fortjenesten” angiver således prisen på arbejdskraft fra en arbejdsgivers synspunkt, i og med lønbegrebet også tager højde for, at arbejdsgiveren betaler pensionsbidrag, løn under sygdom, indbetaler til fritvalgskontoen m.m.
Med det andet, bredere lønbegreb er konklusionen som nævnt uændret. De fleste danskere og østeuropæere får en løn svarende til medianlønnen, og fordelingen er i det store hele symmetrisk rundt om medianen.