EU og international
Dansk Arbejdsgiverforening: Vi står lige nu med 2.400.000 mulige kvalificerede medarbejdere
3. september 2019
Debatindlæg
Det er ikke nemt at bevare optimismen i forbindelse med brexit. Boris Johnson er på en selverklæret do-or-die-mission med alle de konsekvenser, det kan medføre. At konsekvenserne ikke kun er negative på papiret, men faktisk allerede nu er til at føle på, manifesterer sig tydeligere for hver dag, der går. Særligt for briterne selv. Den britiske økonomi skrumpede med 0,2 pct. i andet kvartal i år.
Det er stensikkert, at selvom et hårdt brexit vil ramme briterne hårdest, så vil det også have mærkbart negative konsekvenser for Danmark. Storbritannien er vores fjerdestørste eksportmarked, og derfor er det ikke så underligt, at mange af de danske virksomhedsejere er begyndt at blive noget hvide i hovedet.
Men der er et lille lys i brexit-mørket. En af de danske virksomheders store udfordringer både på den korte og den lidt længere bane er manglen på arbejdskraft. Og hvis vi spiller vores kort rigtigt, kan brexit måske hjælpe os på den front.
2.400.000 mulige medarbejdere
Vi kan lige om lidt stå med en enorm gruppe europæere, der allerede har vist sig villige til at rive teltpælene op og flytte til et andet land for at arbejde, men som står med en uvis fremtid i Storbritannien efter brexit.
Dygtig og mobil arbejdskraft – faglærte og højtuddannede. Netop dét, vi mangler her i Danmark.
Det anslås, at 2,4 mio. EU-borgere lige nu bor og arbejder i Storbritannien. 7 pct. af alle beskæftigede i Storbritannien er EU-borgere, og i industrien og byggeriet er det hver 10. medarbejder, der har et pas fra et andet EU-land. Men alene udsigten til brexit har gjort, at de nu er på vej væk.
De seneste tal fra Eurostat viser, at 166.000 EU-borgere har forladt Storbritannien fra 2017 til 2018, altså bare inden for det seneste år. Flere rejser ud, og færre kommer til. Og dem, der rejser ud, leder måske efter et nyt land, som de kan arbejde i.
Dertil kommer, at der tilsyneladende er et match mellem de mobile EU-borgeres kompetencer og de brancher i Danmark, der er mest afhængige af arbejdskraft udefra. De danske byggevirksomheder, der dagligt må sige nej til ordrer på grund af arbejdskraftmangel, kunne i hvert fald godt ansætte nogle af de mere end 300.000 EU-borgere, der arbejder inden for byggeriet i Storbritannien. Det samme gør sig gældende for de mere end 200.000 EU-borgere, der arbejder på britiske industrivirksomheder.
Vi står altså i en situation, hvor der i et af vores nærmeste nabolande befinder sig hundredetusindevis af dygtige, mobile europæere, som muligvis leder efter et nyt land at arbejde i. Og det kunne jo for eksempel være Danmark. Det må siges at være det, man på godt politikersprog kan kalde en lavt hængende frugt. Udfordringen er bare, at Danmark langtfra ikke er det eneste land, der kunne tænke sig at plukke den.
Vi kan ikke regne med østeuropæerne
Indtil videre har østeuropæerne hjulpet os i Danmark og været leveringsdygtige med den kvalificerede arbejdskraft. Men de østeuropæiske lande har i dag selv brug for deres arbejdskraft. De fører derfor aktivt kampagne for at lokke deres borgere tilbage i folden og gennemfører samtidig tiltag, der skal forebygge en yderligere hjerneflugt. Tidligere på sommeren gennemførte Polen eksempelvis en lov, der helt fritager 2 mio. unge polakker for at skulle betale indkomstskat. Hensigten med den nye lov var eksplicit at fastholde de unge polakker, som ellers kunne have flyttet efter bedre arbejdsvilkår i lande som Danmark.
Konkurrencen om den kvalificerede europæiske arbejdskraft spidser kort sagt til. Og i den konkurrence står vi som land både med en række forlede og ulemper. På den ene side, så har vi et velfungerende og attraktivt arbejdsmarked med gode lønninger og attraktive arbejdsvilkår. Også sammenlignet med vores europæiske naboer.
På den anden side, så står Danmark ikke nødvendigvis øverst på de andre europæeres lystavle. Vi er et lille og ikke særligt kendt land. Hvis Danmark vil være med i kapløbet, gælder det derfor om at slå på trommen for netop det, der gør os til et godt land at arbejde, studere og bo i. Og det kan kun gå for langsomt.
Bragt i Børsen den 3. september 2019