EU og international

Positive takter i Kommissionens planer for styrket ligestilling

Artikel

Torsdag d. 5. marts 2020 lancerede Europa-Kommissionen sin ligestillingsstrategi. En strategi, der, ud over at hjælpe kvinderne, også sigter mod flere hænder på arbejdsmarkedet og et opgør med det kønsopdelte arbejdsmarked.

Ursula von der Leyen står i spidsen for en EU-Kommission, der vil bekæmpe kønsstereotyperne, lukke kønsgabet på arbejdsmarkedet og sætte fokus på kønsforskelle i uddannelsessystemet. I hvert fald ifølge Kommissionens ligestillingsstrategi. Hvis strategien bliver ført ordentligt ud i livet, vil den ikke kun gavne kvinderne i Europa, men alle de europæiske samfund.

- Der er flere positive ting i ligestillingsstrategien, som også vil komme virksomhederne til gavn. Og jeg er glad for, at Kommissionen lægger op til at involvere arbejdsmarkedets parter i processen, siger DA’s europapolitiske chef Christiane Miβlbeck-Winberg.

Det er positivt, at EU-Kommissionen vil lægge pres på medlemsstaterne for at få flere kvinder i beskæftigelse. Blandt andet indeholder strategien oplæg til bedre pasningsmuligheder, opmærksomhed på årsagerne til det kønsopdelte arbejdsmarked og et ønske om at inddrage arbejdsmarkedets parter, når det kommer til at finde konkrete løsninger.

Strategien indeholder også et forslag om større løntransparens. Det er et tiltag, der tyder på, at Kommissionen blander diskrimination og lønniveauer sammen. Årsagen til, at kvinders løn gennemsnitligt er lavere end mænds, er i høj grad det kønsopdelte arbejdsmarked og ikke diskrimination på arbejdspladserne, mener Christiane Miβlbeck-Winberg og forsætter:

- Det er lige nu uklart, hvor Kommissionen vil hen med løngennemsigtighedsinstrumentet. Men jeg vil gerne slå fast, at regler – fx i form af et direktiv – ikke vil afhjælpe den underliggende udfordring, nemlig at det kønsopdelte arbejdsmarked er hovedårsagen til de lønforskelle, vi ser. Så fremfor at ty til direktivregulering bør Kommissionen i stedet arbejde med dette både kulturelt og strukturelt, f.eks. i det europæiske semester.

Læs mere om

EU OG INTERNATIONAL