Integration

Flere indvandrere med småjobs efter 225-timersregel

DA Analyse

Ikke-vestlige kvinder på kontanthjælp har i særlig høj grad fået job ved siden af kontanthjælpen.

1. oktober 2016 trådte en række ændringer af kontanthjælpssystemet i kraft. Ud over et kontanthjælpsloft, der satte en øvre grænse for, hvor meget man samlet set kan modtage i offentlig støtte, blev den såkaldte 225-timersregel indført.

Med 225-timersreglen møder personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og ægtepar på integrationsydelse et krav om, at de som minimum skal have 225 timers ordinært ustøttet beskæftigelse om året (svarende til ca. 5-6 timer om ugen), for ikke at blive trukket i ydelse. For enlige vil ydelsen blive sænket 500-1000 kr. om måneden, mens ydelsen helt kan bortfalde for den ene ægtefælle, hvis parret ikke lever op til kravene. Ideen bag reglen er, at et arbejde på få timer ugentligt kan fungere som trædesten ind til ordinær beskæftigelse.

Ikke-vestlige indvandrere er markant overrepræsenteret på kontanthjælp. Hver tredje ledige kontanthjælpsmodtager havde i 2018 ikke-vestlig baggrund – mens gruppen af ikke-vestlige fylder 8 pct. af den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder. De er til gengæld den gruppe af kontanthjælpsmodtagere, som fra 2015 til 2018 har oplevet den største stigning i småjobs ved siden af deres ydelse.

I august 2016 havde ca. 18 pct. af ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere lønindkomst ud over kontanthjælp. I august 2016 gælder det nu for 25 pct. Til sammenligning har andelen af kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse oplevet en fremgang fra 14 til 18 pct. i samme periode. Dette målt blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere. Udviklingen skal ses i sammenhæng med det markante fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, der også er sket i perioden. I december 2018 er andelene steget til 20 pct. for danskerne og 27 pct. for ikke-vestlige indvandrere.  

Stigningen i småjobs er størst blandt ikke-vestlige kvinder. Andelen, der i august 2018 havde småjobs, er knap 10 procentpoint højere, end den var i august 2016. Tilsvarende er andelen af ikke-vestlige jobparate mænd med arbejde ved siden af ydelsen steget med 7 pct. point til 27 pct.

 

Der kan være flere årsager til, at det særligt er ikke-vestlige indvandrere, der oplever den største stigning. I en DA-analyse fra marts 2018, beskriver vi, at to ud af tre tilfælde, hvor begge ægtepar er på kontanthjælp, er personerne ikke-vestlige indvandrere. Da netop par kan opleve større sanktioner ved ikke at leve op til reglerne, kan dette have spillet en rolle. Analysen beskriver samtidig, at andelen af ikke-vestlige kontanthjælpspar har været markant stigende – fra 43 pct. i 2013 til ca. 65 pct. i 2017.

Den generelle udvikling kan delvist også forklares i, at der i samme periode er indført et kontanthjælpsloft, der ligeså giver incitament til at arbejde ved siden af kontanthjælpen.

Læs mere om

INTEGRATION