Integration
Kvindelige efterkommere rykker i arbejde, mens mændene tager et skridt tilbage
3. marts 2021
DA Analyse
Efterkommere med ikke-vestlig baggrund har en højere beskæftigelse end indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Men mens kvinderne i langt højere grad kommer i arbejde, går det den modsatte vej for mændene.
Flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund er kommet i arbejde de seneste år. I 2016 var ca. 50 pct. i arbejde, mens det er knap 60 pct. i 2019. Stigningen dækker blandt andet over, at flere flygtninge er kommet ud på de danske virksomheder, og at beskæftigelsen generelt er steget. Der er dog fortsat stor forskel mellem, hvor mange kvinder og mænd der er i job. Blandt ikke-vestlige indvandrere i alle aldersgrupper var knap to ud af tre mænd i beskæftigelse, mens det kun var lidt over hver anden kvinde.
Blandt ikke-vestlige efterkommere mellem 30-44 år var 73 pct. i beskæftigelse i 2019. Det er væsentligt højere end for ikke-vestlige indvandrere i samme aldersgruppe, hvor 65 pct. var i job. Det dækker dog også over store kønsforskelle. For kvinder er beskæftigelsesfrekvensen 13 pct. højere for efterkommere end for indvandrere, mens den omvendt er en smule lavere for mænd. Se faktaboks for definition af indvandrere og efterkommere og ikke-vestlige lande.
Den højere beskæftigelse for efterkommere sammenlignet med indvandrere skyldes således alene, at kvindelige efterkommere i langt højere grad er i arbejde end kvindelige indvandrere.
Der er betydelig forskel i beskæftigelsesfrekvensen mellem kommunerne, og forskellen genfindes også blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. 82 pct. af ikke-vestlige mandlige indvandrere mellem 30-44 år er i beskæftigelse i Høje-Taastrup, mens kun 65 pct. er i beskæftigelse i Aarhus, Odense og Aalborg. I nogle kommuner som eksempelvis Aarhus, Odense og Brøndby er flere mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund i arbejde sammenlignet med ikke-vestlige indvandrere. Men i andre kommuner som eksempelvis København er beskæftigelsen lavere for efterkommere.
For kvinder mellem 30-44 år er beskæftigelsen som nævnt markant højere for ikke-vestlige efterkommere end for ikke-vestlige indvandrere, mens færre mandlige efterkommere er i arbejde sammenlignet med indvandrere. Kvindelige efterkommere mellem 30-44 år er i lige så høj grad i arbejde som mandlige efterkommere, og i nogle kommuners tilfælde er beskæftigelsesfrekvensen højere for kvinderne. Det gælder eksempelvis for Aarhus og Aalborg, mens niveauet er det samme i København, hvor en fjerdedel af alle ikke-vestlige efterkommere mellem 30-44 år bor.
Uddannelsesniveauet for efterkommere er også en del højere end blandt indvandrergruppen. Blandt 30-44-årige indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund har 63 pct. en erhvervskompetencegivende uddannelse. For efterkommere er tallet steget til 73 pct. Det er dog stadig en del lavere sammenlignet med 30-44-årige kvinder med dansk herkomst, hvor 85 pct. har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
78 pct. af de 30-44-årige mænd med dansk herkomst har en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det for indvandrere med ikke-vestlig baggrund er 57 pct. For ikke-vestlige efterkommere var andelen imidlertid 54 pct., dvs. lavere end for indvandrergruppen – og mærkbart lavere end for kvindelige efterkommere.
Forskellen i uddannelsesniveauet skyldes blandt andet, at færre 30-44-årige mænd og kvinder med ikke-vestlig baggrund har en erhvervsuddannelse. Blandt ikke-vestlige indvandrere har 14 pct. af mændene og 19 pct. af kvinderne en erhvervsuddannelse, hvilket er markant lavere end for mænd og kvinder med dansk herkomst. Andelen er dog højere for ikke-vestlige efterkommere, hvor 27 pct. af kvinderne har en erhvervsuddannelse. Det er næsten samme niveau som for kvinder med dansk herkomst.
Faktaboks
Analysen omhandler 30-44-årige personer med hhv. dansk og ikke-vestlig herkomst. Beskæftigelsen findes gennem Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), mens uddannelsesoplysningerne findes gennem Danmarks Statistiks uddannelsesregister.
Definitionen af ikke-vestlige lande svarer til Danmarks Statistiks definition. Vestlige lande omfatter således EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, Storbritannien, USA og Vatikanstaten. Øvrige lande er kategoriseret som ikke-vestlige.
Definitionen af indvandrere og efterkommere følger Danmarks Statistiks definition. Indvandrere er født i udlandet, og ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Efterkommere er født i Danmark, og ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark.