Integration

Fremskridt, men stadig stor underbeskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere

DA Analyse

Der er stadig for få personer med ikke-vestlig baggrund, der er i arbejde. Beskæftigelsen kunne øges med 51.000 personer, hvis ikke-vestlige indvandrere arbejdede i lige så høj grad som personer med dansk baggrund

Flere og flere indvandrere kommer i arbejde. I 2021 var 63 pct. af indvandrere med ikke-vestlig baggrund i arbejde, mens det kun var 58 pct. i 2020.

Men selvom udviklingen går den rigtige vej, er der lang vej igen, før ikke-vestlige indvandrere arbejder i samme omfang som personer med dansk baggrund. Potentialet er omvendt også betydeligt.

Hvis det lykkes at hæve beskæftigelsen for indvandrere med ikke-vestlig baggrund, kunne 51.000 flere være i arbejde. Det svarer til en samfundsøkonomisk gevinst på mere end 12 mia. kr. og en BNP-effekt på ca. 27 mia. kr.

8 ud af 10 af mænd og kvinder med dansk baggrund var i beskæftigelse i 2021. Det er en del højere sammenlignet med niveauerne for indvandrere med ikke-vestlig baggrund.

Lidt mere end to tredjedele af indvandrermænd med ikke-vestlig baggrund var i arbejde i 2021, mens det kun gjaldt for 57 pct. af de ikke-vestlige indvandrerkvinder. Det er 20 pct.-point lavere end for kvinder med dansk baggrund.

 

Kommunerne har varierende held med at få ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Beskæftigelsen er højest i kommuner som Vallensbæk, Lemvig og Egedal. Omvendt er beskæftigelsen lav i Aarhus og Kalundborg og i fynske kommuner som Odense, Nyborg og Nordfyns.

De ovennævnte kommuner er også blandt de kommuner, hvor forskellen er lavest, når man ser på andelen, der er i arbejde, mellem personer med dansk baggrund og indvandrere med ikke-vestlig baggrund.

I Lemvig er beskæftigelsesfrekvensen endda højere for mænd med ikke-vestlig baggrund. I Odense og Aarhus er forskellen knap 20 pct.-point.

I Lemvig er 66 pct. af indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund i arbejde – 12 pct.-point lavere end andelen af kvinder med dansk baggrund.

I Odense er 75 pct. af kvinderne med dansk baggrund i arbejde, mens det omvendt kun gælder for 47 pct. af de ikke-vestlige indvandrerkvinder – den laveste andel blandt alle kommuner.

 

Den lave beskæftigelse for indvandrere med ikke-vestlig baggrund betyder, at virksomhederne går glip af medarbejdere.

Hvis ikke-vestlige indvandrere havde samme beskæftigelsesgrad som personer med dansk baggrund, når man tager højde for forskelle mellem køn og kommuner, ville 51.000 flere ikke-vestlige indvandrere potentielt ville være i arbejde.

I Aarhus og Odense alene er beskæftigelsespotentialet på henholdsvis ca. 5.300 og 3.100 personer.

Den lave beskæftigelse betyder, at kommunerne og staten går glip af en potentiel økonomisk gevinst på mere end 12 mia. kr. For det første vil det offentlige spare udgifter til offentlig forsørgelse. Og for det andet vil skatteindbetalingerne stige.

I Aarhus og Odense alene er der et økonomisk potentiale på henholdsvis ca. 1,3 mia. kr. og 0,7 mia. kr.

Sådan har vi gjort

Tallene stammer fra Danmarks Statistik RAS-register, der indeholder beskæftigelsesgraden fordelt på kommune, køn og herkomst.

For hver kommune er det beregnet, hvor mange flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund, der ville være i arbejde, hvis beskæftigelsesgraden var lige så høj som for personer med dansk baggrund. Beskæftigelsesgraden er beregnet for både mænd og kvinder.

Gevinsten ved at øge beskæftigelsen er beregnet til 240.000 kr. pr. person. Det er samme beløb, som Beskæftigelsesministeriet har brugt i besvarelsen af BEU spm. 266 (alm. del), og det dækker over både besparelser i form af lavere udgifter til forsørgelse og aktivering, ligesom det også dækker over øgede skatteindtægter, når en person kommer i arbejde.

I beregningen af beløbet på 240.000 kr. er der taget højde for, at det ikke er alle personer med ikke-vestlig baggrund, der er på overførselsindkomst, men at nogle også er ”selvforsørgende”, der dækker over, at en person hverken er i beskæftigelse eller modtager offentlig forsørgelse. Det gælder for eksempel personer, der er forsørget af deres ægtefælle.

Læs mere om

INTEGRATION