Løn og ansættelse
Lokalaftale havde ikke overenskomststatus
2. april 2024
Medlemsinformation
Arbejdsretten har i en ny afgørelse med udvidet formandskab taget stilling til, om en lokal aftale havde status af at være en selvstændig kollektiv overenskomst, eller om den alternativt måtte anses for at være en integreret del af Industriens Overenskomst. Arbejdsretten afviste begge dele og frifandt virksomheden.
En lokalaftale med mange år på bagen
En medlemsvirksomhed i DIO I indgik tilbage i 1978 en lokalaftale med de lokale fagforeningsklubber på virksomheden. Lokalaftalen, benævnt ”lokalaftale A 001”, blev genforhandlet flere gange gennem årene, og den regulerede en meget omfattende del af de ansattes ansættelsesvilkår. Lokalaftalen fastlagde blandt andet, at de timelønnede ansatte skulle have funktionærlignende vilkår. Desuden sikrede lokalaftalen de ansatte et ferietillæg på tre procent, og den gav de ansatte ret til et ekstra pensionstillæg på syv procent udover den pension, de i forvejen har ret til efter Industriens Overenskomst.
Der var med andre ord tale om en omfattende lokalaftale, som indeholdt tunge økonomiske rettigheder til gavn for de omfattede medarbejdere.
Opsigelsen af lokalaftale A001
I foråret 2020 opsagde virksomheden en lang række lokalaftaler, herunder lokalaftale A001. Lokalaftale A 001 blev opsagt med et forlænget opsigelsesvarsel bortfald ved udløbet af Industriens Overenskomst, den 1. marts 2023.
Forbundet protesterede over opsigelsen, da det var forbundets opfattelse, at lokalaftalen i realiteten var en selvstændig kollektiv overenskomst, som var omfattet af Hovedaftalens § 7, stk. 2.
Forbundet var alternativt af den opfattelse, at lokalaftalen gennem årene havde opnået status af at være integreret i Industriens Overenskomsten. Dette ville medføre, at lokalaftalen ikke kunne opsiges selvstændigt til bortfald uafhængigt af fornyelsen af Industriens Overenskomst. Lokalaftalen ville dermed være omfattet af Hovedaftalens § 7, stk. 2, hvilket i praksis ville betyde, at det ikke ville være muligt for virksomheden at frigøre sig fra lokalaftalen.
Arbejdsrettens afgørelse
Arbejdsretten slog i sin afgørelse i første omgang fast, at lokalaftalen ikke havde status af at være en selvstændig kollektiv overenskomst omfattet af Hovedaftalens § 7, stk. 2.
Arbejdsretten lagde vægt på, at aftalen var benævnt ”lokalaftale”, og at den var indgået af de lokale parter. Arbejdsretten lagde således til grund, at overenskomstparterne i Industriens Overenskomst ikke havde været involveret i indgåelsen af lokalaftalen.
Dernæst tog Arbejdsretten stilling til, om lokalaftalen i stedet skulle anses for at være en integreret del af Industriens Overenskomst og dermed på denne baggrund omfattet af Hovedaftalens § 7, stk. 2.
Arbejdsretten bemærkede helt grundlæggende, at hvis lokalaftalen skulle anses for at være overenskomstintegreret ville dette kræve konkret støtte i særligt overenskomstparternes adfærd. I den forbindelse havde det særligt betydning, om lokalaftalen havde været genstand for forhandling mellem overenskomstparterne i forbindelse med de almindelige overenskomstforhandlinger. Arbejdsretten konstaterede, at dette ikke var tilfældet i sagen.
Med hensyn til virksomhedens to tidligere opsigelser af lokalaftalen, som virksomheden endte med at trække tilbage, tillagde Arbejdsretten ikke dette forhold betydning, fordi virksomheden ved begge lejligheder havde tilkendegivet overfor lønmodtagersiden, at virksomheden forsat anså sig berettiget til engang i fremtiden at opsige lokalaftalen.
Arbejdsretten frifandt herefter virksomheden.
DA mener
Det helt klare udgangspunkt må være, at lokalaftaler frit skal kunne opsiges af de lokale parter med de aftalte varsler. Det er derfor glædeligt at konstatere, at Arbejdsretten opstiller betydelige krav for, at lokalaftaler kan anses for at være integrerede i overenskomsten.
Det er samtidig godt, at Arbejdsrettens afgørelse opstiller klare juridiske retningslinjer, da – særligt ældre – retspraksis og litteratur på dette område ikke i alle tilfælde har været helt entydig.
DA er derfor meget tilfreds med afgørelsen.
Se afgørelsen her: Arbejdsrettens dom af 18. marts 2024 i sag 2023 - 177