Overenskomst og arbejdsret

Septemberforliget - dengang, nu og i fremtiden

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Selv om Septemberforliget har over 120 år på bagen, er det stadig en grundpille i vores måde at indrette arbejdsmarkedet på. Den danske model er med til at sikre, at dansk økonomi også står stærkt i fremtiden.

Septemberforliget blev indgået den 5. september 1899 mellem det nuværende DA og FH som kulmination på en fire måneder lang konflikt. På sit højeste omfattede konflikten næsten alle organiserede arbejdstagere.

Forliget udgør fundamentet i det, vi i dag kender som den danske model. Det er bl.a. lønmodtageres ret til at organisere sig, arbejdsgivernes ret til at organisere arbejdet, og regulering af løn og arbejdsvilkår gennem kollektive overenskomster.

LÆS OGSÅ: DA's rolle ved overenskomstforhandlingerne

Arbejdemarkedet fungerer godt uden politisk indblanding

I dag er Septemberforliget og den danske model med til at sikre et af verdens mest stabile og velfungerende arbejdsmarkeder. Det er en stor fordel, at arbejdsvilkårene bliver besluttet af lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv, da de på den måde bliver oplevet som både relevante og nære. Når politikerne ikke blander sig i lønforhold, sikrer man samtidig, at der ikke går valgkamp i løn, hvilket er hensigtsmæssigt for Danmarks konkurrenceevne.

I dag er 83% af de danske lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst, og andelen af medarbejdere, der er medlem af en fagforening har ligget stabilt på omkring 70% gennem de sidste 30 år. 

LÆS OGSÅ: I Danmark er de fleste dækket af overenskomst

Den danske model er fremtidssikret

Den danske måde at indrette arbejdsmarkedet på har historisk vist sig at være god. Danske virksomheder og medarbejdere er gode til at følge med og omstille sig, når der opstår nye muligheder, eller når ny teknologi viser sig. Fremadrettet vil vores bundsolide danske model også være medvirkende til, at vi står stærkt i en omskiftelig fremtid.