Uddannelse og kompetencer
Virksomhederne har betalt 4,6 mia. kr. for meget i uddannelsesbidrag
15. maj 2020
Debatindlæg
Danske virksomheder har siden 2016 hvert år betalt 1-1,5 mia. kr. for meget ind til uddannelsesordning for elever på erhvervsuddannelserne. Det har resulteret i, at der ved udgangen af 2019 er opbygget en opsparing i den såkaldte AUB på 4,6 mia. kr. Den forventes at stige til mere end 6 mia. kr. ved udgangen af 2020. Det har fået Statsrevisorerne til at rette kritik mod forvaltningen af AUB. Alligevel står virksomhederne over for endnu en opkrævning fra AUB inden sommer.
Alle arbejdsgivere – offentlige såvel som private – betaler hvert kvartal et AUB-bidrag pr. fuldtidsmedarbejder. Private arbejdsgivere betaler omkring to tredjedele af det samlede AUB-bidrag, der primært finansierer lønrefusion til arbejdsgivere, når deres praktikelever modtager undervisning på erhvervsskolerne. Bidraget finansierer også skolepraktikydelsen for elever, der endnu ikke har fundet en praktikplads. Formålet med AUB-bidraget er at understøtte, at der etableres flere praktikpladser.
AUB-ordningen skal ifølge lovreguleringen ”hvile i sig selv”. Det betyder, at der hvert år skal være balance mellem indtægter og udgifter. Siden 2016 er der imidlertid skabt en massiv opsparing i AUB, der siden 2016 er steget med mere end 1-1,5 mia. kr. årligt. Det betyder, at der ved udgangen af 2019 var en opsparing på 4,6 mia. kr. i AUB. Den forventes at vokse til mere end 6 mia. kr. ved udgangen af 2020.
Prognoser udarbejdet af Børne- og Undervisningsministeriet og AUB’s administration viser entydigt, at AUB’s opsparing – ved uændret bidragssats – også vil stige i de kommende år, uanset om målsætningen om ekstra praktikpladser indfries.
Kunstigt højt AUB-bidrag er ikke efterfølgende reduceret til et realistisk niveau
Årsagen til den voldsomme opsparing i AUB er, at virksomhedernes indbetaling i AUB-bidrag blev kunstigt hævet med 50 pct. i forhold til 2010-niveauet for at nedbringe et tidligere samlet underskud i AUB på knap 3,4 mia. kr., jf. figur 1. Et underskud, der primært kan henføres til tidligere ufinansierede bonusordninger.
Det midlertidigt forøgede AUB-bidrag blev imidlertid ikke reduceret, selvom underskuddet i AUB var tilbagebetalt i 2016. Det har således medført, at virksomhederne fra 2016 hvert år har betalt for meget i AUB-bidrag samtidig med, at AUB’s opsparing er øget år for år.
Hvis AUB-bidraget var blevet fastsat, så indtægter og udgifter var i balance, så kunne AUB-bidraget sættes ned med ca. 30 pct.
Statsrevisorerne har kritiseret forvaltningen af AUB
Den fortsatte akkumulering af arbejdsgivernes penge i AUB er senest blevet kritiseret af både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne. I Rigsrevisionens beretning fra den 17. april 2020 konkluderer Statsrevisorerne, at ”Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen har været utilfredsstillende, fordi ministeriet siden 2016 har været bekendt med den nuværende ubalance, hvor indtægterne systematisk overstiger udgifterne, men ikke har håndteret den. I strid med lovgivers intentioner er der således i dag opsamlet en relativ stor egenkapital, som forventes at udgøre 4,6 mia. kr. ved udgangen af 2019.”
Resterende AUB-bidrag i 2020 bør suspenderes
Set i lyset af Statsrevisorernes kritik af forvaltningen af AUB, det ophobede overskud og virksomhedernes likviditetsudfordringer som følge af coronakrisen bør AUB-bidraget i resten af 2020 suspenderes.
Til juli står mere end 200.000 virksomheder således overfor at skulle betale tredje kvartals opkrævning af AUB-bidrag. Opkrævningen for tredje kvartal udgør ca. 0,9 mia. kr. til den private sektor. Det er vel og mærke, selvom AUB’s indtægter forventes at overstige udgifterne med ca. 1,5 mia. kr. i 2020.
Fra 2021 bør AUB-bidraget endvidere gøres aktivitetsanhængigt, så virksomhederne fremover hverken betaler for meget eller for lidt til AUB. Virksomhedernes bidrag til efteruddannelse (VEU-bidraget), der også administreres af AUB, er allerede fra 2019 omlagt til et aktivitetsafhængigt bidrag. En tilsvarende budgetteringsform bør etableres for AUB-bidraget.
Et aktivitetsafhængigt AUB-bidrag skønnes at medføre, at AUB-bidraget kan sættes ned fra 2.468 kr. til 1.755 kr. pr. fuldtidsansat, svarende til en reduktion på 30 pct.