Uddannelse og kompetencer
Fejlskøn medfører voldsom stigning i AUB-bidrag
28. september 2021
DA Analyse
Et fejlskøn på 2 mia. kr. fra Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med Trepartsaftalen om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder fra maj 2020 kan vise sig at blive dyr for virksomhederne. Fejlskønnet betyder nemlig, at Børne- og Undervisningsministeriet lægger op til at sende en ekstraregning til virksomhederne på 2,5 mia. kr. i form af et øget AUB-bidrag.
Et af elementerne fra Trepartsaftalen om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder fra maj 2020 var et midlertidigt løntilskud til virksomheder, der refunderede dele af deres udgifter til lærlingeløn. Aftalen blev indgået for at holde hånden under de virksomheder og elever, der som følge af coronakrisens udbrud i foråret 2020 stod i en økonomisk usikker situation.
Børne- og Undervisningsministeriet skønnede i den forbindelse, at løntilskuddet samlet set ville indebære udbetalinger på 3,1 mia. kr. Skønnet viste sig dog at være langt fra i tråd med virkeligheden, for samlet set forventes det, at udgifterne vil udgøre mere end 5,1 mia. kr. – et fejlskøn på godt 2 mia. kr.
Fejlskønnet på godt 2 mia. kr. er den væsentligste årsag til, at der ved udgangen af 2021 skønnes at være et underskud i AUB på ca. 2,5 mia. kr.
Børne- og Undervisningsministeriet lægger i deres lovforslag om AUB-loven op til, at hele underskuddet i AUB skal udlignes på én gang. Det betyder, at AUB-bidraget skal hæves med ca. 55 pct. og indebærer betydelige byrder på alle arbejdsgivere.
I stedet for at opkræve den fulde stigning i AUB-bidraget på én gang og påføre virksomhederne en engangsbyrde på 2,5 mia. kr., ville man kunne lave en model, hvor underskuddet eksempelvis blev opkrævet over en periode på 8 år. Det ville betyde, at AUB-bidraget ville stige med ca. 300 mio. kr. årligt. Det svarer til en årlig stigning på ca. 10 pct.
Der har tidligere været en opsparing i AUB, der stod til at udgøre 6,1 mia. kr. ved udgangen af 2020. Opsparingen i AUB skete over flere år, fordi der i perioden 2013-2020 systematisk blev opkrævet op mod 1-1,5 mia. kr. mere i AUB, end virksomhederne fik udbetalt i refusion. Siden 2016 indebar det en gradvis opbygning af en opsparing af de midler, som arbejdsgiverne konsekvent betalte for mig. Denne praksis fik i starten af 2020 Statsrevisorerne til at rette kritik mod Børne- og Undervisningsministeriet om forvaltningen af AUB.
Med trepartsaftalerne fra maj 2020 og november 2020 blev det sikret, at virksomhedernes løbende bidragsindbetalinger nu skal svare til de løbende udbetalinger i form af AUB-refusion. Dermed er det også præciseret, at underskuddet skal dækkes af arbejdsgivernes bidrag. En dækning af underskuddet via opkrævninger fordelt over flere år vil således ikke have nogen konsekvenser for den offentlige økonomi, ligesom det heller ikke vil kunne påvirke de gældende regler for lønrefusion til elever under skoleophold.