International LønStatistik

Lønudviklingen aftager kraftigt både i udlandet og Danmark inden for fremstilling

Statistik-Nyt

Lønudviklingen i udlandet er aftaget 0,9 procentpoint inden for fremstilling fra 1. kvartal 2020 til 2. kvartal 2020, hvor den landede på en årlig ændring i timefortjenesten på 1,0 procent i 2. kvartal 2020. I Danmark aftog lønudviklingen med 0,8 procentpoint i samme periode, og lønnen steg 1,6 procent årligt i 2. kvartal 2020.

Lønnen steg 1,0 pct. i udlandet, når løntallene for fremstilling sammenvejes for 13 af Danmarks største samhandelslande for perioden fra 2. kvartal 2019 til 2. kvartal 2020. Lønudviklingen aftog derved 0,9 procentpoint i forhold til 1. kvartal 2020 i udlandet, hvor den i samme periode aftog 0,8 procentpoint i Danmark. Forskellen i lønudvikling mellem udlandet og Danmark inden for fremstilling har dermed været stort set uændret i de seneste tre kvartaler.

 

 

Stærkt aftagende lønudvikling inden for bygge og anlæg i udlandet

I udlandet steg lønnen inden for bygge og anlæg 1,7 pct. fra 2. kvartal 2019 til 2. kvartal 2020, og den aftog derved med 1,0 procentpoint i forhold til 1. kvartal 2020. I Danmark har lønudviklingen inden for bygge og anlæg også været aftagende. Fra 1. kvartal 2020 til 2. kvartal 2020 aftog lønudviklingen fra 2,7 til 2,1 procent.

Udlandet og Danmark følges ad inden for handel

Inden for handel stiger lønstigningstakten både i udlandet og i Danmark med 1,7 procent fra 2. kvartal 2019 til 2. kvartal 2020. I udlandet er udviklingen aftaget 0,9 procentpoint fra 1. kvartal til 2. kvartal 2020, mens den aftaget 0,7 i Danmark.

Brug for yderligere information

Du kan:

Find mere information om statistikkens begreber og metoder i dokumentationen, og få et overblik over planlagte offentliggørelser i vores publiceringsplan.

Læs mere om

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK