International LønStatistik

Dansk lønudvikling over udlandets for 6. kvartal i træk

Statistik-Nyt

Lønudviklingen i udlandet er i 3. kvartal 2020 øget 0,2 procentpoint inden for fremstilling i forhold til 2. kvartal 2020, og den årlige ændring i timefortjenesten er nu på 1,7 procent. I Danmark steg lønudviklingen i samme periode med 0,4 procentpoint fra 1,6 procent årligt til 2,0 procent inden for fremstilling.

Lønnen steg 1,7 pct. i udlandet, når løntallene for fremstilling sammenvejes for 13 af Danmarks største samhandelslande for perioden fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020. Lønudviklingen tiltog 0,2 procentpoint i forhold til 2. kvartal 2020 og indhentede derved lidt af det dyk, der er fundet sted over de forudgående ni kvartaler. Fra 2. kvartal 2018 til 2. kvartal 2020 aftog lønudviklingen fra 2,9 til 1,5 procent, og med den svage tilvækst på 0,2 procentpoint i det seneste kvartal er lønudviklingen aftaget i alt 1,2 procentpoint siden 2. kvartal 2018.

 

Den sammenvejede lønudvikling for fremstilling i udlandet er baseret på bidrag, der spænder fra et fald på 3,7 procent i Japan til en stigning på 6,7 procent i Spanien.  

Fortsat aftagende lønudvikling inden for bygge og anlæg i udlandet

I udlandet steg lønnen inden for bygge og anlæg 1,7 pct. fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020 og aftog med 0,2 procentpoint i forhold til 2. kvartal 2020. I Danmark er lønudviklingen inden for bygge og anlæg tiltaget fra 2,1 procent i 2. kvartal 2020 til 2,4 procent i 3. kvartal 2020, og den danske lønudvikling går dermed i den modsatte retning i forhold til udlandet. De årlige ændringer i landene spænder fra et fald på 3,9 procent i Storbritannien til stigninger på 2,4 procent i USA og Danmark.

Højere lønudvikling inden for handel i udlandet

Inden for handel stiger lønstigningstakten 2,5 procent i udlandet fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020, hvor den i samme periode steg 2,0 pct. i Danmark inden for handel. Tallet for den sammenvejede lønudvikling i udlandet er delvist trukket af meget høje tal for udviklingen i Holland på 7,3 procent og i Spanien på 8,8 procent.

Både i udlandet og i Danmark har lønstigningstakterne inden for handel generelt ligget i et mere stabilt niveau med mindre udsving end, der er set inden for fremstilling samt bygge og anlæg i de seneste kvartaler.

Brug for yderligere information

Du kan:

Find mere information om statistikkens begreber og metoder i dokumentationen, og få et overblik over planlagte offentliggørelser i vores publiceringsplan.

Læs mere om

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK