Arbejdsmiljø og sundhed
Stress-målinger stikker i alle retninger
18. december 2018
Artikel
Medierne bruger ofte spørgeskemaer til at sige noget om, hvor mange stressede der er i Danmark. Men både niveauet og udviklingen i de beskæftigedes selvoplevede stress svinger fra spørgeskemaundersøgelse til spørgeskemaundersøgelse. Forskerne bag undersøgelserne fremhæver også selv, at de selvvurderede data undersøgelserne bygger på ikke egner sig til at sige, hvor mange stressede der er i Danmark.
Stress er et tema, som optager mange danskere. Det er derfor ikke mærkeligt, at der på næsten daglig basis bliver bragt artikler eller debatindlæg om omfanget eller årsagen til stress. Hertil anvendes ofte spørgeskemaundersøgelser, som er den eneste tilgængelige datakilde om stress. To af de ofte anvendte spørgeskemaundersøgelser er Danskernes Sundhed og Arbejdsmiljø og Helbred. Problemet er, at spørgeskemaundersøgelserne bygger på selvvurderede data, som ikke egner sig til at opgøre hverken omfanget eller udviklingen i stress.
Bl.a. fremhæver forskere bag Danskernes Sundhed specifikt, at grænsen for hvornår man ender i kategorien ”højt stressniveau” er en grænse, de har valgt at fastsætte for at kunne sammenligne befolkningsgrupper på tværs og over tid. Denne grænse er der i dag 20 pct. af de beskæftigede, der ligger under, men det betyder ikke, at alle 20 pct. er syge af stress.
Hvor mange danskere og beskæftigede, der reelt er syge på grund af stress, eller som er sygemeldte med stress, vides ikke, da det alene kan afdækkes via individuel vurdering af en læge eller psykolog.
Derfor er det værd, at være opmærksom på, at de tal, der ofte omtales i medierne, ikke siger noget om, hvor mange beskæftigede der er syge af stress eller på vej til at blive det. De siger i stedet noget om, hvor mange, der føler sig stressede, og det er en helt anden sag.
Forskellige konklusioner
I undersøgelsen Danskernes Sundhed viser tallene, at andelen af beskæftigede med et såkaldt højt stressniveau har været stigende fra 16 pct. 2013 til over 19 pct. i 2017, mens Arbejdsmiljø og Helbred-undersøgelsen viser, at andelen af beskæftigede med høj stressfølelse har været konstant i årerne 2012, 2014 og 2016. Man bør derfor være varsom med at drage konklusioner om omfanget og udviklingen af stressede beskæftigede i Danmark på baggrund af de to spørgeskemaundersøgelser.
Forskellige stresskonklusioner
Udover at spørgeskemaundersøgelserne viser forskellige konklusioner om stress blandt beskæftigede, så er der flere forbehold ved brug af undersøgelser med selvvurderede data.
Synonym for at have travlt
For det første kan der være forskel på, hvordan vi hver især opfatter ordet stress. Nogle kan bruge begrebet stress i forbindelse med at have travlt, mens andre kan bruge ordet ved symptomer på stress. På baggrund af spørgsmål som f.eks. ”Hvor ofte har du følt dig stresset i de sidste 2 uger?”, vides det ikke, hvorvidt den stress, individet har følt, dækker over en midlertidig og ufarlig belastning eller en længerevarende overbelastning. Tallene siger med andre ord ikke noget om, hvorvidt der er tale om en sundhedsskadelig overbelastning eller ej.
For det andet har brugen og opfattelsen af stress som begreb udviklet sig over tid. Hvis flere og flere bruger begrebet som synonym for at have travlt, er det ikke muligt at sige, om en stigning i stressfølelsen afspejler en reel stigning i stressniveauet eller en ændring i sprogbruget. At brugen af ordet stress har udviklet sig over tid kommer f.eks. til udtryk, hvis man ser på antallet af artikler i danske medier, hvor ordet ”stress” indgår i overskriften. Her er der sket hvad der svarer til mere en syvdobling fra 619 artikler i 2003 (1. oktober 2002 til 1. oktober 2003) til 4.553 i 2018 (1. oktober 2017 til 1. oktober 2018) ifølge media-databasen Infomedia.
Betyder det, at stressniveauet for danskere i beskæftigelse er steget eller faldet? Det vides ikke, men det tyder på, at selve ordet stress fylder meget mere i vores bevidsthed nu end tidligere.
De forskellige stresskonklusioner på tværs af de to undersøgelser viser, at det er svært at måle et fænomen som stress ved selvrapporterede data. De to undersøgelser er konstrueret på forskellige måder, og de giver forskellige resultater.
Fælles for begge undersøgelser er dog, at man desværre ikke kan måle om personen allerede er syg af stress, er på vej til at blive det eller oplever en midlertidig belastning, der ikke er sundhedsskadelig.