Arbejdsmiljø og sundhed
Arbejdsmiljøet har taget syvmileskridt de seneste mange år
29. september 2020
Debatindlæg
Det er sundt og sikkert at gå på arbejde i Danmark. Årtiers teknologisk udvikling, fokus på arbejdsmiljø, et fald i arbejdstiden og flere feriedage har fundamentalt ændret danskernes arbejdsliv til det bedre.
Af Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening
Fortidens synder. Det er det, det i høj grad handler om, når man taler om nedslidning og tidlig pension. For i dag er det grundlæggende sundt og sikkert at gå på arbejde i Danmark.
Meget har ændret sig på én enkelt generation på arbejdsmarkedet, og arbejdsmiljøet har taget syvmileskridt i den rigtige retning. Det er selv Arne, der har lagt ansigt til regeringens planer om tidlig pension, enig i. Listen over ting, der er blevet bedre, er for lang til at gennemgå i detaljer. Men det er værd at fremhæve mindst fem ting.
Mindre arbejde – mere ferie
Vi arbejder mindre nu, end vi gjorde tidligere. Hvor arbejdsugen i dag normalt ligger på 37 timer, var den i 1970 på 41,8 timer. Samtidig er antallet af feriedage steget, og der er indført feriefridage.
Det betyder, at en dansker, der har fejret sin 60-års fødselsdag, og som kom på arbejdsmarkedet i slutningen af 1970’erne, har haft en arbejdstid på 40 timer og ret til fire ugers ferie i første del af arbejdslivet. Omvendt har en person, som trådte ind på arbejdsmarkedet i 1990’erne, i hele arbejdslivet haft en aftalt arbejdstid på 37 timer samt mindst fem ugers ferie.
Teknologi og udvikling
Gaffeltrucks, palleløftere, eldrevne sækkevogne og et utal af andre hjælpemidler tager nu om dage det tunge slæb, så medarbejderne slipper for det. Mange varer og produkter er også lettere at løfte på grund af moderne emballage. Det har sænket den fysiske belastning på en lang række arbejdspladser og i en lang række job.
Hvor f.eks. en ølkusk før i tiden skulle slæbe tunge kasser med flaskeøl på skuldrene, behøver en chauffør i dag ikke selv at løfte kasserne, der ud over det, også vejer markant mindre end tidligere. På slagterier er man gået fra manuel håndtering af grise til en høj grad af automatisering, og mængden af tunge løft er dermed reduceret. Og for chauffører i f.eks. busser er kvaliteten af sæderne forbedret, så de i meget højere grad reducerer bump og vibrationer fra vejen.
I de store undersøgelser fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er andelen af danskere, der opfatter jobbet som fysisk hårdt, da også faldet fra 2012-2018. Det samme er andelen, der oplever tunge løft i hverdagen. Den generelle sikkerhed på arbejdspladsen er i samme periode steget.
Beskyttelse og kemi
Erfaring og forskning har også gjort arbejdet med farlige stoffer mere sikkert. Omfanget af værnemidler, udluftning og andre arbejdsmiljøtiltag er f.eks. på et helt andet niveau i dag end tidligere. Et andet eksempel er den oliebaserede maling med organiske opløsningsmidler, som dominerede frem til begyndelsen af 1970’erne. Risikoen for hjerneskader - det der i folkemunde endte med at hedde ’malerhjerne’ – førte til, at de oliebaserede malinger blev erstattet med mere sikre vandbaserede typer.
Internationale perspektiver
At Danmark helt generelt er et godt sted at gå på arbejde illustreres nok bedst ved at stille sig selv et simpelt spørgsmål: Er der andre lande, hvor jeg hellere ville vågne op og gå på arbejde i morgen? Det er formentlig de færreste, der kan nævne et eneste af slagsen.
I internationale sammenligninger af arbejdsmiljø ligger Danmark konsekvent godt placeret. Vi topper f.eks. listen over jobkvalitet i EU ifølge tal fra den europæiske fagbevægelse. Jobkvalitet er defineret ud fra bl.a. løn, ansættelsesforhold, arbejdstid og sikkerhed.
Sygdom og fravær
Sygefraværet i Danmark har været stabilt siden 2013. De fleste af os har ingen eller meget lidt fravær pga. sygdom. F.eks. havde hver tredje lønmodtager slet ikke sygefravær i løbet af 2017. Og 37 pct. havde maksimalt én uges sygefravær i løbet af dét år. Det viser om noget, at der ikke er tale om generelle problemer eller udfordringer på det danske arbejdsmarked.
Men er alt så godt? Kan vi bare læne os tilbage? Nej, det kan vi ikke, og det gør vi selvfølgelig heller ikke. Seneste større eksempel på det, er den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats. Den blev indgået som opfølgning på et ekspertudvalg, hvor både arbejdsgivere, fagbevægelse og andre eksperter sammen vendte, drejede og gentænkte, hvordan vi arbejder med arbejdsmiljø i Danmark.
Arbejdsmiljøet er godt i Danmark. Men det betyder ikke, at der ikke er nogle, der kan få brug for hjælp. Derfor har vi i forvejen en række målrettede ordninger – f.eks. seniorpension, førtidspension, revalidering og fleksjob.
Men det giver ikke mening at lave endnu en ordning, der oven i købet vil trække tusindvis af raske hænder ud af arbejdsmarkedet. Det vil koste både danskerne og Danmark dyrt, og det vil i sidste ende give os færre penge til at hjælpe dem, der rent faktisk har brug for det.
Indlægget er bygget på denne DA Analyse om arbejdsmiljøets udvikling.