Beskæftigelse
Fremtiden er lys for ufaglærte
19. oktober 2018
DA Analyse
Et kig i krystalkuglen afslører, at de ufaglærte job langt fra er ved at forsvinde. Det ufaglærte arbejdsmarked er fortsat en vital del af mange brancher, og i modsætning til personer med lang uddannelse viser fremskrivninger, at der i fremtiden ikke vil være for mange ufaglærte.
Frem mod 2030 falder udbuddet af arbejdskraft, der alene har gennemført grundskolen eller en gymnasial uddannelse. Dermed fortsætter den tendens, der har været en del af arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning i mange årtier.
Faldet skyldes dels, at uddannelsesniveauet i befolkningen stiger, og dels at de ufaglærte årgange, der går på pension, er langt større end de yngre ufaglærte årgange, som kommer ind på arbejdsmarkedet. I 2030 vil der således være 60.000 færre ufaglærte i arbejdsstyrken sammenlignet med 2018. Det svarer til et fald på 6½ pct.
Det er i modsætning til personer med en videregående uddannelse, hvor der vil blive for mange. I 2025 vil der være omkring 85.000 flere med en videregående uddannelse, end det ser ud til, at virksomhederne vil efterspørge. Der vil samtidig mangle et tilsvarende antal faglærte for at dække virksomhedernes efterspørgsel, jf. figur 1.
Balance blandt ufaglærte
Ufaglærte job er meget forskellige og tæller f.eks. pakkeriarbejdere, rengøringsassistenter, køkkenmedhjælpere, chauffører eller jord- og betonarbejdere.
Men ufaglærte i forhold til uddannelsesniveau er ikke bundet til ufaglærte job. Også job på et højere kvalifikationsniveau bliver varetaget af ufaglærte. Det gælder f.eks. inden for inspektørarbejde eller regnskab.
I alt arbejder knap to ud af tre beskæftigede ufaglærte i et job, der ligger over deres formelle kvalifikationsniveau, og hver fjerde arbejder på højt kvalifikationsniveau - f.eks. inden for undervisning eller ledelse.
Ufaglærte job er vitale
Job på lavt kvalifikationsniveau – det man også kalder ufaglærte job - udgør en stor andel af de ansatte i nogle brancher. Inden for industri- og erhvervsservice-brancherne, som bl.a. rummer rengøring, udgør ufaglærte ca. ⅓ af jobbene. I det hele taget er ufaglærte en bærende kraft i flere af de private brancher, jf figur 2.
Ufaglærte job er vitale for flere brancher
I 2016 var der i alt godt 330.000 ufaglærte job i Danmark. De seneste knap 5 år er der kommet 40.000 flere ufaglærte job på det danske arbejdsmarked. 15 år tidligere i 2000 var der ca. 335.000 ufaglærte job – altså omtrent det samme antal job vi ser på arbejdsmarkedet i dag.For offentlig administration, undervisning og sundhed udgør de ufaglærte job tre pct. af det samlede antal ansættelsesforhold i branchen, men da det er en stor branche, er antallet af ufaglærte ansættelsesforhold relativt højt, trods den lave procent.
Fremtidig omstilling
Det danske arbejdsmarked har løbende været igennem omstillinger som følge af ny teknologi. Det gælder f.eks. automatisering af landbruget, udflytning af arbejdspladser i tekstil- og værftsindustrien, og omstilling til elektronisk post frem for fysisk post.
Den forventede omstilling af det ufaglærte arbejdsmarked i fremtiden er ikke voldsom i et historisk perspektiv.
Fremskrivninger viser, at effekterne af automatisering på beskæftigelsen inden for industrien de næste knap 20 år vil være betydeligt mindre end de ændringer, der skete i perioden 1995-2014. Her betød automatisering isoleret set et fald i beskæftigelsen på 1/3.
Det forventede isolerede fald i beskæftigelsen i byggeriet som følge af automatisering er også betydeligt mindre end tidligere. Inden for handel vil den fremtidige ændring i beskæftigelsen dog være større end tidligere, jf. figur 3.
Fremtidig omstilling er ikke voldsom
Effekterne på beskæftigelsen i fremtiden af automatiseringen, som opgjort i figur 2.26, er alene den isolerede effekt og tager ikke højde for de job, der skabes som følge af højere produktivitet og velstandsstigninger. Der ses alene på konsekvenserne, der kommer direkte og isoleret af automatisering og ikke følgevirkningerne.
Følgevirkninger øger beskæftigelsen, fordi ny teknologi skal laves og vedligeholdes, og fordi mere velstand skaber nye behov, som skal produceres.
Hvem er ufaglært?
I denne analyse er ufaglærte defineret som personer der:
- Er mellem 30 og 64 år pr. 1 januar 2016.
- Højest har fuldført folkeskolen, gymnasial eller anden adgangsgivende uddannelsesforløb.
- Har været i Danmark samtlige fem år i perioden 2011-2015.
- Ikke i løbet af analyseperioden har ændret uddannelsesniveau.
- Der indgår ikke personer, der i løbet af 2015 har modtaget varig offentlig forsørgelse eller været i gang med en uddannelse. Varige ydelser omfatter følgende ydelsestyper: ledighedsydelse, revalidering, ressourceforløb, fleksløntilskud, førtidspension, fleksydelse, folkepension, anden pension, fleksjob, skånejob eller efterløn.
Med ovennævnte kriterier er antallet af ufaglærte i Danmark godt 415.000 personer.
Hvad er et ufaglært job?
Klassificeringen af jobbets kvalifikationsniveau følger den danske version af den internationale fagklassifikation, også kaldet DISCO.
Lavt kvalifikationsniveau omfatter jobfunktioner inden for hovedgruppe 8 (operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde) og hovedgruppe 9 (andet manuelt arbejde). Det er disse job, der her omtales som ufaglærte job.
Mellemhøjt kvalifikationsniveau defineres som DISCO 4-7, det vil sige almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, service- og salgs-arbejde, arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. medhjælp samt håndværkspræget arbejde.
Højt kvalifikationsniveau defineres som DISCO 1-3, der indebærer ledelsesarbejde, arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område, og arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau.
Der ses bort fra ansættelsesforhold i arbejdsfunktioner inden for militært arbejde (DISCO 0) og fra ansættelsesforhold, hvor der ikke er angivet en arbejdsfunktion.
Klassifikationen af højt, mellemhøjt og lavt kvalifikationsniveau er dog ikke entydig. Selvom hovedgruppe 8 og 9 hovedsagligt rummer ufaglærte job, er der også job heriblandt, hvor der kræves en erhvervskompetencegivende uddannelse. Omvendt for f.eks. hovedgruppe 5, der også rummer job, der ikke kræver en uddannelse. Opdelingen følger dog gængse opgørelsesmetoder.
Med indførelsen af DISCO-08 implementerer Danmarks Statistik den nuværende klassifikation af arbejdsfunktioner. Nogle arbejdsfunktioner rykker hovedgruppe med den nye gruppering, hvilket fører til store forskydninger i fordelingen af job på henholdsvis lavt, mellemhøjt og højt kvalifikationsniveau, når der ses længere tilbage end 2010. Derfor er de gamle arbejdsfunktioner i nærværende analyser omklassificeret, så de er placeret i overensstemmelse med det gældende system i hele perioden.