Beskæftigelse
En ny opjustering af råderummet er ikke penge i banken
29. april 2024
Debatindlæg
Måske er de offentlige finanser ikke helt så stærke, som Finansministeriets opjusteringer af råderummet giver indtryk af.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening
Det finanspolitiske råderum er blevet opjusteret markant i løbet af de seneste år, og en overraskende stærk udvikling i beskæftigelsen peger på endnu en opjustering af råderummet i den kommende mellemfristede fremskrivning fra Finansministeriet.
Men måske er de offentlige finanser ikke helt så stærke, som Finansministeriets opjusteringer af råderummet giver indtryk af – det vender vi tilbage til.
Det danske arbejdsmarked har vist sig langt stærkere, end økonomstanden herhjemme havde forventet. Senest er beskæftigelsen fortsat med at stige ind i 2024, hvor alle havde regnet med, at beskæftigelsen ville bøje af. Og tallet for lønmodtagerbeskæftigelsen i februar overgik forleden alle forventninger med en stigning på 5.300 personer.
Det er i høj grad stigningen i antallet af internationale medarbejdere, som har bidraget til den stærke udvikling i beskæftigelsen. Medarbejdere fra både EU og lande uden for EU er kommet til Danmark for at arbejde – ikke mindst inden for områder, hvor det har været svært at finde danske medarbejdere. Det er på alle måder en succeshistorie.
I Finansministeriets fremskrivninger lægges det til grund, at det aktuelt høje niveau for internationale medarbejdere på det danske arbejdsmarked er et permanent fænomen. Faktisk forudsættes det i den bagvedliggende befolkningsprognose, at antallet af internationale medarbejdere vil fortsætte med at stige i fremtiden, som man har set det historisk.
Det er en tvivlsom antagelse af flere grunde.
Man må forvente, at noget af stigningen i antallet af internationale medarbejdere i Danmark afspejler de gode konjunkturer. Når konjunkturerne på et tidspunkt normaliseres, og der ikke er så meget damp på kedlerne på arbejdsmarkedet, vil nogle af de udenlandske kollegaer på de danske arbejdspladser rejse hjem igen.
Desuden er der gode grunde til at forvente, at stigningen i antallet af internationale medarbejdere vil flade ud i de kommende år, eller vi vil måske endda se en vis tilbagegang. Det skyldes, at der er udsigt til en faldende befolkning i den erhvervsaktive alder i EU. Personer fra EU udgør omkring 80 pct. af de internationale medarbejdere, som er kommet til Danmark med henblik på at arbejde.
Den demografiske modvind rammer særligt lande som Polen og Rumænien, hvorfra der især er kommet mange i job på det danske arbejdsmarked. Samtidig må man forvente, at deres velstandsniveau vil fortsætte med at hale ind på det danske. Dermed bliver den økonomiske gulerod ved at tage til Danmark og arbejde også gradvist mindre for østeuropæerne.
Succesbølgen med flere internationale medarbejdere på det danske arbejdsmarked risikerer med andre ord at vende i fremtiden og dermed svække dansk økonomi og de offentlige finanser. Det understreger kun behovet for at sikre, at tilstrømningen af internationale medarbejdere fortsætter, herunder gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere medarbejdere fra lande uden for EU.
Økonomisk kommentar bragt i Børsen den 29. april 2024.