Udenlandske medarbejdere booster både løn og beskæftigelse

Beskæftigelse

Udenlandske medarbejdere booster både løn og beskæftigelse

DA Analyse

Tilgangen af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft fortsætter i så godt som alle regioner. Det er gode nyheder, for de virksomheder, der har udenlandske medarbejdere ansat, har højere vækstrater og udbetaler højere lønninger end sammenlignelige virksomheder, der ikke har udenlandske medarbejdere.

Udenlandske medarbejdere er en god forretning for det danske samfund. Beløbsordningen alene har styrket de offentlige finanser med 8,5 mia. kr. siden 2008, og selvom ordningen kun omfatter 5.000 fuldtidsbeskæftigede, bidrager den årligt med halvanden milliard til statskassen. Medregner man endvidere de ca. 2.500 fuldtidsbeskæftigede med ophold gennem beløbssporet på fasttrack-ordningen, bliver gevinsten endnu større.

Og heldigvis kommer der stadig flere kvalificerede udenlandske medarbejdere til Danmark på de såkaldte erhvervsordninger.

Det er samtidig hele landet, der nyder godt af den fortsatte tilgang. I alle RAR-områder på nær Bornholm er der i dag flere udenlandske medarbejdere, der er kommet hertil gennem beløbsordningen, fasttrack-ordningen eller via positivlisten, end der var for et år siden. Det seneste år er antallet af fuldtidspersoner på de ordninger steget med ca. 1.200.

Flere udenlandske medarbejdere i hele landet

Tilgangen af kvalificerede udenlandske medarbejdere er ikke kun godt for statskassen. For den enkelte virksomhed og den enkelte medarbejdere er tilgangen af udenlandske medarbejdere også en gevinst. Det viser en analyse fra konsulenthuset DAMVAD Analytics lavet til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Konsulenthuset har kigget nærmere på effekten af at ansætte udenlandske medarbejdere fra tredjelande, der er indvandret gennem en erhvervsordning.

Rapporten viser, at virksomheder, der ansætter denne type af udenlandske medarbejdere, har en signifikant større vækst i beskæftigelsen - 50 pct. - end sammenlignelige virksomheder, der ikke har ansat udenlandske medarbejdere - 10 pct.

International rekruttering øger beskæftigelsen

Omsætningen stiger også mere for virksomheder, der har ansat udenlandske medarbejdere, om end effekten er mere usikker end for beskæftigelsen.

Resultaterne peger på, at virksomheder, som ansætter udenlandsk arbejdskraft, får adgang til medarbejdere med kvalifikationer, som de har vanskeligt ved at finde på det danske arbejdsmarked.

Det kan give en konkurrencefordel i forhold til virksomheder, som ikke udnytter mulighederne for at rekruttere internationalt. Det kan ses ved, at omsætningen stiger mere for de virksomheder, der har rekrutteret udenlandsk arbejdskraft.

International rekruttering øger omsætning

For den enkelte lønmodtager er det også positivt, når den nye kollega er rekrutteret fra udlandet. Lønnen stiger nemlig mere i virksomheder, der rekrutterer internationalt, end i virksomheder, der ikke gør.

I gennemsnit er lønnen på to år steget 14 pct. mere i virksomheder, der har rekrutteret udenlandske medarbejdere.

Ifølge DAMVAD tyder det på, at de udenlandske medarbejdere ikke ansættes på grund af lavere lønkrav, og det stemmer overens med analysens generelle konklusion: Virksomheder ansætter udenlandske medarbejdere, fordi de enten mangler arbejdskraft i det hele taget, eller fordi de mangler arbejdskraft med specifikke kompetencer.

International rekruttering øger lønningerne

Læs mere om udenlandsk arbejdskraft i Dansk Arbejdsgiverforenings opdaterede rapport "Udenlandsk Arbejdskraft".

Sådan er analysen lavet:

DAMVAD-analysen er lavet til Udlændinge- og Integrationsministeriet i 2017 og omhandler følgende ordninger for arbejds- og opholdstilladelser, som administreres af Styrelsen for International Rekruttering og Integration:

  • Fasttrack og certificering
  • Beløbsordningen
  • Forskerordningen
  • Ordninger rettet mod landbrug
  • Positivlisten
  • En række øvrige lønarbejdsordninger
  • Start-up Denmark

I analysen er der gennemført en statistisk analyse af de virksomheder, der ansætter udenlandsk arbejdskraft via ordningerne til international rekruttering.

Analysen tager udgangspunkt i de personer, der har fået opholds- og arbejdstilladelse på ordningerne i perioden 2010-2015. Disse er med udgangspunkt i cpr-numre, via Danmarks Statistiks registre, blevet koblet til de data for de virksomheder, de opnår ansættelse i. På den baggrund er det blevet muligt at udarbejde en karakteristik af virksomhederne.

Herudover er det blevet muligt at undersøge, hvordan virksomhederne har klaret sig efterfølgende for at se, om virksomhederne har haft positive effekter ud af at ansætte arbejdskraft fra tredjelande via ordningerne. Denne del fokuserer i modsætning til de andre dele på alle de ordninger, som har været aktive siden 2010.

Analysen følger knap 4.000 virksomheder, som har ansat international arbejdskraft i perioden 2010-2014, over tid. Virksomhedernes udvikling sammenlignes med en kontrolgruppe af virksomheder, som ikke har ansat international arbejdskraft i samme periode. På den måde måles virksomhedernes effekt af at ansætte udenlandsk arbejdskraft som forskellen i udviklingen mellem virksomheder hhv. med og uden ansatte med udenlandsk arbejdskraft.

For at sikre at der alene sammenlignes virksomheder med samme forudsætninger for økonomisk vækst, har DAMVAD anvendt den statistiske metode Coarsened Exact Matching (CEM) til at udvælge virksomhederne i kontrolgruppen.

For udvalgte variable, som forventes at være bestemmende for virksomhedernes fremtidige udvikling, dannes grupper af virksomheder med nogenlunde samme karakteristika i udgangspunktet, dvs. året før det er registreret, at virksomhederne ansætter udenlandsk arbejdskraft første gang. De udvalgte variable er:

  • Branche
  • Omsætning
  • Værditilvækst
  • Antal årsværk
  • Vækst i årsværk
  • Vækst i omsætning
  • Uddannelsesniveau
  • Eksportindikator

Der tages således højde for, at virksomhederne befinder sig på forskellige niveauer (fx størrelsen på virksomheden), samt virksomhedens vækstforløb. På den måde undgår man at sammenligne virksomheder i vækst med stagnerende virksomheder, som et enkelt år måtte have samme størrelse.

Læs mere om

FLERE INDLÆG OM BESKÆFTIGELSE