Beskæftigelse

Vi har tjent 8,5 mia. kr. på beløbsordningen

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Beløbsordningen er en guldrandet forretning for samfundet. Siden ordningen blev indført i 2008, har den sikret den danske statskasse knap 8,5 mia. kr. i indtægter gennem de udlændinge, der arbejder i Danmark via ordningen.

Finansministeriet udgav i februar 2018 analysen ”Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015”, der udregnede det såkaldte nettobidrag for hver enkelt borger i samfundet. Nettobidraget forsøger at dele samtlige offentlige indtægter og udgifter ud på individniveau. Det kan være udgifter til uddannelse, sundhed, børnepasning og indtægter fra skattebetalinger. Poster, der ikke umiddelbart kan fordeles ud på den enkelte (selskabsskatter, kollektivt forbrug som eksempelvis politi) er også medregnet ud fra ministeriets fordelingsnøgle.

Analysen viste, at udenlandsk arbejdskraft er en stor overskudsforretning for det danske samfund. Personer, der er kommet til Danmark for at arbejde, enten fra et EU/EØS-land eller uden for EU/EØS-lande gennem en erhvervsmæssig opholdstilladelse, bidrog i gennemsnit med 76.000 kr. pr. fuldtidsperson i 2015-niveau.

Og det ser endnu bedre ud, hvis man alene ser på personer, der er kommet hertil via beløbsordningen, der er målrettet statsborgere uden for EU/EØS. De bidrager i gennemsnit med 283.000 kr. pr. fuldtidsperson i 2015-niveau.

Der er fortsat relativt få personer i Danmark, der har fået opholdsgrundlag via beløbsordningen. I 2017 var der omkring 5.000 fuldtidsbeskæftigede, og i hele perioden 2008-2017 har ordningen bidraget med knap 30.000 fuldtidsbeskæftigede i Danmark.

Alene i 2017 udgør overskuddet således 1,5 mia. kr., og hvis det lægges til grund, at alle 30.000 fuldtidsbeskæftigede har bidraget med 283.000 kr. i gennemsnit, svarer det til en samfundsgevinst på næsten 8,5 mia. kr. over den 10-årige periode 2008-2017.

Danmark har tjent 8,5 mia. kr. på beløbsordningen