Beskæftigelse
Ufaglærte er ikke stakler
19. oktober 2018
DA Analyse
Den ufaglærte del af arbejdsstyrken er en vital del af det danske samfund, og de ufaglærte har - trods fordomme og myter om det modsatte - et godt arbejdsliv. Langt de fleste er altid i job, de er tilfredse med både deres arbejde og arbejdstid, og hvis de ikke er, er deres muligheder for at skifte job eller branche gode.
De fleste ufaglærte har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og er kernetropper for virksomhederne. I en ny analyse fra DA ligger ca. syv ud af 10 ufaglærte i kategorien ”altid i job”. De udgør 287.000 personer ud af 415.000 ufaglærte, og de har i en periode på fem år i gennemsnit været i ordinær beskæftigelse i 98 pct. af tiden. Godt to ud af 10 ufaglærte er ”af og til i job”. De har i gennemsnit ordinær beskæftigelse i omkring halvdelen af den 5-årsperiode, som analysen dækker over.
7 ud af 10 ufaglærte altid i job
Der er en mindre gruppe på hver tiende ufaglærte, der i en periode på fem år ikke har haft et ordinært job. I den gruppe er de 30-39 årige og ikke-vestlige indvandrere overrepræsenteret. Der er dermed nogle særlige udfordringer knyttet til denne lille gruppe af ufaglærte.
Tilknytningen til arbejdsmarkedet for ufaglærte er ikke helt så stærk som blandt faglærte. 85 pct. af de faglærte hører til blandt ”altid i job”-gruppen, hvilket er 16 pct.-point flere end blandt ufaglærte.
Heller ikke den ugentlige arbejdstid blandt ufaglærte adskiller sig fra andre grupper på arbejdsmarkedet. 60 pct. af alle ufaglærte i job arbejder på fuld tid – det vil sige mindst 37 timer om ugen – mens hver fjerde arbejder mindre end 32 timer om ugen. Det er det samme billede som for faglærte.
Dog er der forskel på den ugentlige arbejdstid alt efter, hvor stærk tilknytningen til arbejdsmarkedet er. To ud af tre ufaglærte, der altid er i job, arbejder mindst 37 timer om ugen. For ufaglærte, der af og til er i job, gælder det for en ud af tre. Den forskellige arbejdstid skyldes ikke uddannelsesbaggrund, da de samme forskelle også findes blandt faglærte.
Høj tilfredshed med job og arbejdstid
Danskerne er glade for deres arbejdsliv. Det gælder også for ufaglærte. Mange forhold kan have indflydelse på arbejdsglæden - f.eks. hvorvidt arbejdet er fagligt tilfredsstillende, er meningsfuldt, om man gør en forskel, har gode kolleger og ledere osv.
Tre ud af fem ufaglærte angiver, at de er meget tilfredse med deres arbejde. Det er lige så stor en andel som blandt de faglærte. Kun fem pct. af de ufaglærte er utilfredse med deres arbejde, jf. figur 2.
Ufaglærte er tilfredse med arbejdet
Ud over tilfredshed med indholdet i jobbet, har størstedelen af den tid ufaglærte lægger på arbejdsmarkedet også et omfang, som den enkelte er tilfreds med. De ønsker hverken at øge eller reducere antallet af arbejdstimer om ugen.
Det er i overvejende grad selvvalgt, når ufaglærte arbejder på deltid. To ud af tre deltidsansatte ufaglærte peger på, at forhold i deres liv betyder, at de selv har valgt at arbejde mindre end 37 timer om ugen, f.eks. pasning af børn eller helbred. Kun 13 pct. forklarer deltidsansættelsen ved, at de ikke kan få et job på fuld tid.
Fra job til job
Det fleksible arbejdsmarked gør det muligt både at skifte branche og arbejdsfelt og derigennem få afveksling i arbejdsopgaverne. Samtidig giver det samfundsøkonomisk værdi, at medarbejderne flytter sig derhen, hvor efterspørgslen er.
Inden for de seneste fem år har lidt mere end hver anden ufaglært skiftet job mindst en gang, og hver fjerde har skiftet job to eller flere gange, jf. figur 3.
Ufaglærte skifter også job
Over halvdelen af ufaglærtes jobskifte sker direkte fra et job til et andet – enten til et nyt job på den hidtidige arbejdsplads eller til en ny arbejdsplads, hvilket er det mest udbredte.
Særligt for ufaglærte, der altid er i job, sker jobskiftet direkte og uden en mellemliggende periode uden lønindkomst. Kun hver tredje påbegynder nyt job efter en periode med ledighed eller uddannelse m.v.
Sådan har vi gjort
Ufaglærte er i analysen defineret som personer der:
- Er mellem 30 og 64 år pr. 1 januar 2016.
- Højest har fuldført folkeskolen, gymnasial eller anden adgangsgivende uddannelsesforløb og ikke er påbegyndt en uddannelse ultimo perioden.
- Har været i Danmark samtlige fem år i perioden 2011-2015.
- Ikke har modtaget varig offentlig forsørgelse. Varige ydelser omfatter følgende ydelsestyper: Ledighedsydelse, revalidering, ressourceforløb, fleksløntilskud, førtidspension, fleksydelse, folkepension, anden pension, fleksjob, skånejob eller efterløn.
Med ovennævnte kriterier er antallet af ufaglærte i Danmark godt 415.000 personer.
Tilknytning til arbejdsmarked for ufaglærte er baseret på antallet af dage i beskæftigelse uanset timeantallet i perioden 2011-2015.
Beskæftigelse dækker både selvstændige og lønmodtagerbeskæftigelse. Perioder med støttet beskæftigelse, f.eks. løntilskud, tæller ikke med.
Personer, der betegnes som ”Altid i job”, har været i ordinær beskæftigelse i sammenlagt mindst 80 pct. af perioden det vil sige 4 ud af de 5 år. Personer, der betegnes som ”Af og til i job” har været i beskæftigelse under 80 pct. af tiden. Personer, der betegnes som ”Aldrig i job”, har ikke haft nogen ordinær beskæftigelse i perioden 2011-2015.
Perioder uden beskæftigelse kan være både ledige, selvforsørgede eller personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken.
Når ufaglærte sammenlignes med faglærte, er faglærte afgrænset på samme måde.
Mobilitetsanalyser
Beregningerne tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks register ”Beskæftigelse for Lønmodtager” (BFL), som er en bearbejdet udgave af eIndkomstRegisteret.
I rapporten er der anvendt data fra år 2011-2015.
BFL består af alle lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark, hvor lønnen bliver indberettet af arbejdsgiveren til SKAT’s eIndkomst. Det vil sige registeret indeholder også lønmodtagere, som er bosiddende i udlandet. Vi har udelukkende adgang til data for personer, der har en folkeregisteradresse i Danmark.
Definitionen på et job
Til brug for opgørelsen af jobmobilitet er der på månedsniveau fastlagt en hovedbeskæftigelse for hver enkelt lønmodtager i BFL. Hovedbeskæftigelsen er den stilling, personen har haft flest timer i den pågældende måned.
For personer med flere job og lige mange timer i hvert job er jobbet med størst lønindkomst valgt. For personer med korte ansættelser på samme job (samme p-nr., DISCO og branche) er jobbet samlet til et job inden for den pågældende måned.
Et ansættelsesforhold/job er defineret ved at have en varighed på minimum 2 sammenhængende måneder samt at have et timetal på minimum 40 timer om måneden, svarende til kravet for ATP-indbetalinger på 8 timer/uge.
Perioder, hvor personen er registeret som værende i løntilskud, fleksjob eller i jobrotation i samme måned, er udelukket/slettet. Der er udelukkende valgt disse ydelser, da personer modtager en regulær løn fra en arbejdsgiver, hvor virksomheder så modtager støtte fra staten.
Hvis en person bliver genansat på samme virksomhed efter en periode uden lønindkomst fra en anden arbejdsgiver, jf. overstående kriterier, indgår dette ikke med som et jobskifte, uafhængigt af periodens længde.
Dette udelukker en del sæsonarbejde samt personer med orlovsperioder uden lønudbetalinger.
På denne baggrund opgøres antallet af nyansatte på månedsplan. Beregningerne skelner mellem nyansatte, der kommer fra et andet lønmodtagerjob (skift mellem job), og nyansatte, der ikke havde et lønmodtagerjob i måneden før (skift fra ledighed mv.).
Skift mellem job
Et jobskifte er afgrænset til den situation, hvor en lønmodtagers hovedbeskæftigelse fra en måned til den næste er skiftet mellem 2 arbejdssteder (p-nr.). Det kan f.eks. være skift mellem forskellige detailhandelskæder, men også skift mellem butikker inden for samme detailhandelskæde.
Skift fra ledighed m.v.
Nyansatte er personer, der kommer fra en måned, uden lønoplysninger. Det kan være personer, som kommer fra ledighed, uddannelse, selvfor-sørgede, eller at jobbet ikke er anerkendt som en real beskæftigelse, jf. ”Definitionen på et job”. Derudover kan det også være selvstændige, som skifter til en lønmodtagerstilling, idet BFL kun indeholder lønmodtagerbeskæftigelse, kan der i denne kategori også indgå sådanne skift.
Skift i arbejdsfunktion inden for samme virksomhed
I analysen indgår ligeledes skift, hvor person bliver på samme arbejdssted men skifter jobfunktion (DISCO). En person kan udelukkende skifte jobfunktion, såfremt vedkommende er registeret med en valid DISCO-kode. En valid DISCO-kode er afgrænset således, at de udelukkende indeholder personer, hvor arbejdsfunktionsoplysningerne både passer på virksomheden og perioden for ansættelsen. Der ses på skift i DISCO på 3-cifret niveau.
Korrektioner for ejerskifte, administrative omlægninger m.v.
I modsætning til CPR-numre, så kan identifikationsnummeret/arbejdsstednummeret knyttet til et arbejdssted godt ændre sig over tid, f.eks. i forbindelse med et ejerskifte. Hvis der sker (stør-re) udskiftning af de ansatte, og organisering m.v. ændrer sig, kan det betyde, at en opgørelse på baggrund af skift i arbejdsstedsnummeret overvurderer antallet af jobåbninger. Det er især inden for kommuner og regioner, der er problemer med ustabile arbejdsstedsnumre og fejlbehæftede indberetninger.
Beregningerne korrigerer for dette ved at udelade jobskifte, hvor en stor andel af de ansatte på en virksomhed skifter til en anden virksomhed i samme måned. Konkret er der fastlagt en grænse, som indebærer, at hvis 30 pct. eller flere af de ansatte skifter fra samme virksomhed til samme virksomhed, er der ikke tale om et jobskifte. Grænsen på de 30 pct. svarer til den grænse, som IDA-projektet i sin tid anbefalede, jf. Danmark Statistik (1991). Korrektionen er kun foretaget for arbejdssteder med mindst 25 ansatte.
Derudover er der frasorteret skift for virksomheder, hvor der i enkelte måneder er uforholdsmæssigt mange skift relativt til en gennemsnitlig måned på samme virksomhed (på CVR-nummer-niveau). Dette er gjort for at sikre administrative ændringer ikke fejlagtigt klassificeres som reelle jobskifte.