Beskæftigelse

Budgetloven er finanspolitikkens grundpille

Debatindlæg

Budgetloven er en krumtap i planlægningen af den danske økonomi. Den er hovedårsagen til, at andre lande kigger misundeligt efter Danmark, når det kommer til styringen af et lands finanser. Vi skal værne om vores sunde finanspolitik. Det gør vi bedst ved at holde fast i budgetloven og ikke indføre nye smutveje til underskud i det offentlige.

Når vi sammenligner os med andre lande, har vi nemlig sunde offentlige finanser på både kort og langt sigt. Der er mange årsager til, at vi står stærkt. Men skal man fremhæve én ting, så er det budgetloven. Kort fortalt lægger budgetloven bånd på, hvor store underskud politikerne må køre med, og den fastsætter lofter for udgifterne i stat, kommuner og regioner. Hvis kommunerne for eksempel bruger for meget, giver loven mulighed for, at de kan blive "straffet" med sanktioner.

Budgetloven og sanktionerne har betydet, at man efter en lang årrække med konstante og store budgetoverskridelser i den offentlige sektor nu overholder budgetterne. I perioden 1992-2010, før indførelsen af budgetloven og sanktionerne, blev de offentlige budgetter i gennemsnit overskredet med 4,5 mia. kr. årligt. Det svarer til, at staten hvert år havde et kontoovertræk svarende til et gennemsnitligt supersygehus.

Vores nye disciplin, når det kommer til at styre vores udgifter, har også medvirket til, at den offentlige beskæftigelse har holdt sig i ro i de seneste år. De private virksomheder har derfor haft gode vækstmuligheder under det opsving, vi har nu, fordi den offentlige sektor ikke lægger beslag på arbejdskraften.

Nu skal budgetloven evalueres. Finansministeren fremlægger et forslag til revision af budgetloven i dette folketingsår. Det har givet anledning til, at bl.a. fagbevægelsen og KL argumenterer for en lempelse af budgetlovens bestemmelser.

Det overordnede argument er, at de finanspolitiske bånd er blevet for snærende, og den manglende fleksibilitet betyder, at der ikke er rum til ellers fornuftige dispositioner i kommunerne. FH (tidligere LO og FTF) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foreslået at øge underskudsgrænsen og give øgede muligheder for at kunne planlægge frem i flere år.

Forslagene kan jo lyde meget fornuftige på papiret. Det er imidlertid en farlig sti at bevæge sig ud på.

Selv mindre lempelser kan puste til den iboende mangel på udgiftsdisciplin i den offentlige sektor. Se blot på kommunerne anlægsinvesteringer. De har før 2019 ikke været omfattet af et udgiftsloft. Og netop her har kommunerne i de seneste år gang på gang overskredet budgettet. Så der er også sprækker i det nuværende regime.

Derfor er tiden ikke til at lempe. Sporene fra det gamle overforbrugsregime skræmmer. En eventuelt lempelse af de finanspolitiske regler vil også være kritisk i den nuværende situation med udpræget mangel på arbejdskraft. Her er der behov for en stram kurs i finanspolitikken og en stærk styring af de offentlige udgifter.

Bragt i Børsen 16. januar 2019.

Læs mere om

FLERE INDLÆG OM BESKÆFTIGELSE