Udenlandsk arbejdskraft er en gevinst for Danmark

Beskæftigelse

Udenlandsk arbejdskraft er en gevinst for Danmark

Artikel

Når udenlandsk arbejdskraft kommer til landet, er det både en gevinst for statskassen og for de danske virksomheder. Den stigende mangel på arbejdskraft, gør det tvingende nødvendigt, at tiltrække de kvalificerede medarbejdere, som vi har brug for.

Der kan være mange forskellige grunde til, at folk fra udlandet beslutter sig for, at komme til Danmark for at arbejde.

Helt sikkert er dog, at de som kommer herop, er en gevinst for samfundet. Det viser rapporten ”Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked” fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Meget af den udenlandske arbejdskraft i Danmark kommer fra andre EU-lande – herunder i særlig grad fra landene: Polen, Rumænien og Tyskland. De mange medarbejdere er hovedsagligt beskæftigede inden for industrien, rejsebureaufaget, rengøring og handel.

Desværre stiger manglen på arbejdskraft i hele Europa. Det kan selvfølgelig mærkes i Danmark, hvor flere virksomheder ikke kan finde den kvalificerede arbejdskraft, som de skal bruge. Men problemet gælder også i f.eks. Polen og Tyskland, hvor vi tidligere har hentet meget arbejdskraft fra. Hvis vi fortsat skal have mulighed for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft, har vi altså brug for at kigge ud over Europas grænser og mod resten af verden.

Andelen af udenlandsk arbejdskraft fra de såkaldte 3. lande er i forvejen mindre end for EU-landene. Det skyldes bl.a. at det er sværere for de mennesker at få tilladelse til at arbejde i Danmark, når man kommer fra et land uden for EU. De største grupper af medarbejdere fra 3. lande kommer fra USA, Kina og Indien og langt de fleste af dem får arbejde på højeste kvalifikationsniveau i Danmark.

Men det er alt for svært at få adgang til de danske arbejdsmarked, hvis man ikke er EU-borger. Særligt når man tager i betragtning, hvor meget den højt kvalificerede arbejdskraft bidrager til landet.

Dansk Arbejdsgiverforening har derfor tre forslag forbedringer på området:

  •  Reducere indtægtskravet i beløbsordningen til 325.000 kr.
  • Mulighed for at faglærte stillinger kan komme på positivlisten på områder, hvor virksomheder har svært ved at finde kvalificerede medarbejdere.
  • Væk med bureaukratiske snubletråde, som besværliggør virksomhedernes brug af udenlandsk arbejdskraft.

Læs mere om

BESKÆFTIGELSE