Beskæftigelse
Coronaregningen må ikke ende i ungdomsværelset
2. juni 2020
Debatindlæg
Unge, der færdiggør deres uddannelser til sommer og i de kommende år, vil risikere at få sværere ved at komme i gang på arbejdsmarkedet. Vi vil opfordre beskæftigelsesministeren til hurtigst muligt at nedsætte et partnerskab, som bl.a. Akademikerne har foreslået, og trække på vores erfaringer, så vi sammen kan finde de rigtige værktøjer til at gøre vejen fra uddannelse til arbejdsmarkedet så kort som mulig til gavn for både de unge og virksomhederne.
Af Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening og Erik E. Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening
De seneste måneder har været en stor udfordring for mange unge. En del studerende har trods en stor indsats fra underviserne lidt et læringstab, fordi undervisningen har været omlagt til digitale læringsformer. Mange unge har også været ensomme. Ingen går fri af de negative effekter af den store sundhedskrise, som desværre nu har udviklet sig til en økonomisk krise.
Det er dog småting, de unge har været i gennem, sammenlignet med det de risikerer at stå over for. Hvis ikke det store økonomiske tilbageslag bliver genvundet de kommende år, så vil unge skulle leve i et samfund, der er mindre velhavende, end hvis den økonomiske udvikling havde fortsat som hidtil.
Unge, der færdiggør deres uddannelser til sommer og i de kommende år, vil risikere at få sværere ved at komme i gang på arbejdsmarkedet. Det stresser mange af dem, der er ved at afslutte deres studie. Allerede før krisen havde nogle nyuddannede udfordringer med at komme i gang – men de udfordringer er kun blevet større nu. Derfor startede Dansk Magisterforening og Dansk Arbejdsgiverforening allerede i efteråret et samarbejde om, hvordan vi bedst kan hjælpe de unge dimittender hurtigere i job.
Hvis de unge ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet, men i stedet hænger fast i ledighed, så risikerer det at sætte sig spor både jobmæssigt og lønmæssigt i en årrække frem
Vi vil opfordre beskæftigelsesministeren til hurtigst muligt at nedsætte et partnerskab, som bl.a. Akademikerne har foreslået, og trække på vores erfaringer, så vi sammen kan finde de rigtige værktøjer til at gøre vejen fra uddannelse til arbejdsmarkedet så kort som mulig til gavn for både de unge og virksomhederne.
Nogle af de private virksomheder vil efter coronakrisen ansætte færre medarbejdere. Det risikerer desværre særligt at gå ud over de, der er på vej ind på arbejdsmarkedet – de unge. Hvis de unge ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet, men i stedet hænger fast i ledighed, så risikerer det at sætte sig spor både jobmæssigt og lønmæssigt i en årrække frem. Derfor er der behov for at gøre en række ting både på den korte og den lange bane for at minimere risikoen for, at det særligt bliver de unge, der står med håret i postkassen i forbindelse med krisen.
Hvis de unge bliver ledige, skal der være en tidlig, aktiv beskæftigelsesindsats, som er en reel hjælp til de unge nyuddannede, og som på trods af den svære tid kan bidrage til at få dem godt i gang med arbejdslivet. Vi skal forsøge at afbøde de negative effekter ved ikke at have et job. Her er der kun ét langtidsholdbart svar: Det er at sikre, at der kommer flere jobåbninger. Der skal være gode rammer for igen at skabe job i Danmark.
I forhold til de nyuddannede, som ikke kommer hurtigt i beskæftigelse, vil vi gerne lave mere konkret matchning af dimittender og virksomheder indenfor brancher med relativt gode jobperspektiver.
Samtidig skal vi sammen med uddannelsesinstitutionerne sikre, at de unge allerede under studiet får kontakter til virksomhederne, og at de i slutningen af studiet begynder aktivt at søge job. Det vil gøre det lettere for de unge hurtigt at få en fod ind på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Vi har blandt andet talt med flere uddannelsesinstitutioner om mere karriererådgivning under studiet, dvs. før den første ledighedsdag – i ønsket om, at den dag slet ikke behøver at komme. Vi skal understøtte unge, der snart bliver færdige med deres uddannelse, bedre på dét punkt.
Vi har gjort en stor sundhedsmæssig indsats for særligt at beskytte ældre og udsatte borgere. Det er godt, og vi er heldigvis indtil nu kommet relativt godt gennem sundhedskrisen. Nu står vi tilbage med den økonomiske krise. Rigtig mange i Danmark risikerer at blive ramt af den. Men særlig udsatte er de unge, og derfor skal vi have fokus på dem. Regningen for coronakrisen må ikke alene ende i ungdomsværelset.
Bragt i Jyllands-Posten 2. juni 2020.