Beskæftigelse
Selvfølgelig kan den offentlige sektor effektiviseres
28. september 2022
Debatindlæg
Det er for enøjet at diskutere kvaliteten af den offentlige sektor alene ud fra, hvor meget de offentlige udgifter årligt skal vokse. Ved at have fokus på prioriteringer og effektivisering kan vi få mere ud af den offentlige sektor.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i DA.
Størrelsen på den offentlige sektor er igen til debat. Det er en vigtig diskussion, når vi i Danmark har én af de største offentlige sektorer i verden, hvor ca. 30 pct. af alle beskæftigede er ansat i det offentlige.
Men hver gang størrelsen på den offentlige sektor debatteres, bliver der som automatreaktion ført skræmmekampagner. Hver gang lyder den samme klagesang om, at færre offentlige udgifter vil betyde markante forringelser af den offentlige service med færre ansatte inden for velfærdsområder såsom sundhed, ældrepleje og undervisning. Devisen er, at man åbenbart kun kan forbedre kvaliteten gennem øgede offentlige udgifter.
Med udgifter til løn og drift på omtrent 600 mia. kr. om året og omkring 860.000 ansatte er der selvfølgelig mange områder i den offentlige sektor, hvor der er uforløste potentialer for at effektivisere eller for at prioritere opgaverne bedre, uden at der tilføres flere penge. Det sker hver dag i den private sektor, derfor er det også rimeligt at den offentlige sektor har fokus på at øge produktiviteten.
Det bør være muligt at slanke den offentlige sektor, uden at man skal beskyldes for at ville afvikle den offentlige velfærd.
Der er potentiale for at effektivisere i alle dele af den offentlige sektor. I den netop indgående politiske aftale om vinterhjælp effektiviseres statens drift med ca. 1 pct. i 2023. Og i regeringens udspil 'Danmark kan mere III' effektiviseres kommunernes administration med 2½ mia. kr..
På samme måde kan man også effektivisere i øvrige dele af den offentlige sektor – også inden for velfærdsområderne. Selv hvis man friholder de medarbejdere, som leverer den borgernære velfærd, såsom sundhed og ældrepleje, er der stadig et stort effektiviseringspotentiale i den offentlige sektor.
4 ud af 10 af de offentligt ansatte – svarende til ca. 330.000 offentlige ansatte – er ikke direkte engageret i at levere den borgernære service. Det omfatter fx personer, der arbejder inden for administration eller ledelse; de såkaldte ”kolde hænder” i den offentlige sektor.
Breder man et effektiviseringsmål på 1 pct. ud på disse grupper i alle årene frem mod 2030, svarer det til ca. 25.000 offentligt ansatte. Og potentialet er langt større, hvis ambitionerne også dækker velfærdsområderne.
Og man kan passende starte med at få styr på væksten, som er løbet løbsk under den nuværende regering. Siden sommeren 2019 er antallet af ansatte i den offentlige sektor steget med 30.000. Samtidig med det melder virksomhederne om en historisk høj mangel på medarbejdere. Det er en situation, som Christiansborg bliver nødt til at løse. Derfor har DA i vores 2030-plan foreslået, at man nedbringer væksten i det offentlige forbrug og på den måde frigøre medarbejdere til virksomhederne frem mod 2030.
Selvfølgelig kan der være behov for ekstra ressourcer til udvalgte områder i takt med, at antallet af ældre stiger de kommende år. Men udgifterne behøver ikke følge befolkningsudviklingen 1-til-1, hvis man evner at effektivisere og prioritere driften i det offentlige.
Det er for enøjet at diskutere kvaliteten af den offentlige sektor alene ud fra, hvor mange ressourcer, der årligt tilføres til den. Det bør være muligt at slanke den offentlige sektor, uden at man skal beskyldes for at ville afvikle den offentlige velfærd. Ved at have fokus på prioriteringer og effektivisering kan vi få mere ud af den offentlige sektor.
Bragt i Jyllands-Posten den 28. september 2022.