Beskæftigelse
Udbredt brug af deltid på velfærdsområdet giver stort arbejdsudbudstab
2. november 2023
DA Analyse
Brugen af deltid er særlig udbredt blandt medarbejderne i de store velfærdsfag. Hvis brugen af deltid i velfærdsfagene skal nedbringes til samme niveau som den resterende offentlige sektor, skal 55.000 deltidsansatte overgå til fuldtid, hvilket svarer til et øget arbejdsudbud på 11.000 fuldtidspersoner.
Brugen af deltid er udbredt i hele den offentlige sektor, hvor i alt 246.000 personer, svarende til 34 pct. af alle ordinære lønmodtagere i 2022, arbejdede mindre end 36 timer om ugen. Til sammenligning er det 27 pct. af lønmodtagerne i den private sektor, der arbejder deltid, jf. tabel 1.
Deltidsansættelser er dog særligt koncentreret omkring enkelte medarbejdergrupper. Disse dækker primært over velfærdsfagene: Social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagoger og sygeplejersker. Social- og sundhedshjælperne og social- og sundhedsassistenterne har en udpræget deltidskultur med en deltidsfrekvens på henholdsvis 73 pct. og 59 pct.
Tilsammen udgør disse grupper mere end 40 pct. af alle deltidsansatte i den offentlige sektor, svarende til 105.000 lønmodtagere.
Arbejdsudbudstabet forbundet med den markant højere deltidsfrekvens i velfærdsfagene, sammenlignet med den resterende offentlige sektor, er betydeligt. Især set i lyset af den store mangel på medarbejdere i netop disse faggrupper.
Hvis deltidsfrekvensen for social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og sygeplejersker nedbringes til samme niveau som den resterende offentlige sektor, på 27 pct., vil det betyde, at 55.000 ansatte vil overgå fra deltid til fuldtid, jf. tabel 2. Det svarer til et øget arbejdsudbud på 11.000 fuldtidspersoner.
Alene for social- og sundhedshjælperne skal to tredjedele af alle deltidsansatte – eller omtrent 22.000 ansatte – overgå fra deltid til fuldtid. Det ville svare til 5.600 flere fuldtidspersoner.
Medarbejdergruppens præferencer for deltid påvirker naturligvis det store omfang af deltid i velfærdsfagene. Der er dog noget, der peger i retning af, at den enkelte kommunes normer og stillingsudbud spiller en væsentlig rolle i opretholdelsen af den særligt høje deltidsfrekvens blandt netop social- og sundhedshjælpere, -assistenter og pædagoger.
Betragtes deltidsfrekvensen for kommunalt ansatte SOSU’er og pædagoger på tværs af kommuner, er der stor variation mellem kommunerne med den laveste deltidsandel og kommunerne med den højeste deltidsandel. I Lolland Kommune er det kun hver fjerde pædagog, der arbejder deltid, mens deltidsfrekvensen i Herning, hvor 69 pct. af pædagogerne arbejder deltid, er hele 43 pct.-point højere, jf. tabel 3. Det samme gør sig gældende for social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Her ses der en deltidsfrekvens på 52 pct. i Helsingør, hvor færrest arbejder deltid, mens andelen i Esbjerg, hvor 87 pct. arbejder deltid, er 35 pct.-point højere.
Nogle kommuner er lykkedes med at opnå en betragteligt lavere deltidsfrekvens end andre. Det indikerer, at det faktisk er muligt at ændre nogle af de forhold, der resulterer i det høje omfang af deltidsansættelser, herunder kultur og normerne på arbejdspladsen. Der ligger altså et stort arbejdsudbudstab i, at nogle kommuner i langt højere grad udbyder stillinger på deltid end fuldtid.
Mange kommuner arbejder allerede i dag med at øge antallet af medarbejdere på fuldtid. Siden overenskomstforhandlingerne i 2018 har KL og Forhandlingsfællesskabet igangsat en kommunal indsats, der skal få flere medarbejdere op i tid eller på fuldtid.
Sådan har vi gjort
Arbejdstiden er opgjort med udgangspunkt i september 2022. Opgørelsen dækker over personer 18-64 år, som i september 2022 var beskæftiget minimum 1 time. Ansættelsesforhold med mere end 75 timer pr. uge indgår ikke i opgørelsen. For hver lønmodtager er timetallet for alle ansættelsesforhold, både hoved- og bibeskæftigelse, i måneden summeret og koblet til lønmodtagerens primære stillingsbetegnelse. I tilfælde af flere ansættelsesforhold i september 2022 er stillingsbetegnelsen for den pågældende lønmodtager valgt pba. det ansættelsesforhold, hvor der er flest betalte timer. Metoden resulterer i, at timetallet for lønmodtagere med flere ansættelsesforhold og stillingsbetegnelser vil være overvurderet.
Personer i støttet beskæftigelse (løntilskud, fleksjob og skånejob) og personer der var indskrevet på en uddannelse samtidig med ansættelsesforholdet (elever og studerende), indgår ikke i opgørelsen. Ansatte i den offentlige sektor dækker over ansatte i stat, regioner og kommuner. Ansatte i den private sektor dækker over ansatte i private virksomheder. Sociale kasser og fonde, offentlige virksomheder og private nonprofitorganisationer indgår således ikke i opgørelsen. Opgørelsen dækker over ca. 2,2 mio. ordinære lønmodtagere.
Opgørelsen af deltid ligger på linje med den som anvendes i Finansministeriets analyse Rekrutteringsforhold i den offentlige sektor (august 2022).
Sygeplejersker
Sygeplejersker i den offentlige sektor dækker over lønmodtagere i regioner og kommuner med stillingsbetegnelsen ’Sygeplejerske’ (DISCO: 222100, 222110, 222120).
SOSU-hjælpere
SOSU-hjælpere dækker over lønmodtagere i regioner og kommuner med stillingsbetegnelsen ’Social og sundhedshjælper’ (DISCO: 532110, 532210).
SOSU-assistenter
SOSU-assistenter dækker over lønmodtagere i regioner og kommuner med stillingsbetegnelsen ’Social og sundhedsassistent’ (DISCO: 532120, 532220).
Pædagoger
Pædagoger dækker over lønmodtagere i regioner og kommuner inden for stillingsbetegnelsen ’Pædagogisk arbejde’ i daginstitutioner, klub og skolefritidsordninger (DISCO: 2343). Pædagoger dækker dermed ikke over: pædagogisk assistent, pædagogisk medhjælp, socialpædagog og specialpædagog.