Løn og ansættelse
Drop forestillingen om en reserve af arbejdskraft blandt folk på deltid
11. oktober 2018
DA Analyse
Manglen på arbejdskraft kan ikke afbødes ved, at folk på deltid går op i tid, sådan som fagbevægelsen påstår. At dømme ud fra en undersøgelse fra Danmarks Statistik udgør de deltidsansatte kun en lille reserve af arbejdskraft, vurderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.
I debatten om mangel på arbejdskraft i Danmark er deltidsansatte blevet et af de store dyr i åbenbaringen. Hovedorganisationerne LO og FTF har lavet analyser, der viser, at mange deltidsansatte gerne vil arbejde flere timer. Derfor kan arbejdsgiverne løse problemet med manglende hænder ved at lade deltidsansatte gå op i tid.
Diskussionen er grundlæggende mærkelig, for hvis der var et potentiale i at opnormere deltidsansatte til fuld tid, ville arbejdsgiverne gøre det. Men det kræver selvfølgelig et reelt match mellem medarbejdere og virksomheder. Manglen på arbejdskraft kan ikke løses ved, at en deltidsansat arkæolog i København arbejder ekstra timer som industritekniker i Skagen.
Går man tallene efter, viser det sig, at forestillingen om en arbejdskraftreserve blandt deltidsansatte hviler på et spinkelt grundlag. Blandt andet antager fagbevægelsen, at mange kan arbejde 60-80 timer om ugen, og at personer, der arbejder på deltid på grund af sygdom, kan overgå til fuld tid.
Der ligger ikke en reel arbejdskraftreserve blandt deltidsansatte, der gerne vil arbejde mere. Manglen på arbejdskraft må derfor håndteres på andre måder.
Tæller fuldtidsansatte med
LO’s analyse fra efteråret 2017 viser, at knap 200.000 ønsker at arbejde flere timer. De ønsker i gennemsnit at arbejde 10 timer mere, hvilket svarer til 53.000 fuldtidsstillinger. Fagbevægelsens cheføkonomer har siden brugt de 53.000 fuldtidsstillinger som argument for, at der slet ikke er mangel på arbejdskraft i Danmark.
FTF’s analyse fra september 2018 viser, at 83.000 ønsker at arbejde i gennemsnit 11 timer mere. Det svarer til 25.000 fuldtidsstillinger.
Begge analyser er baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse for 2017, så umiddelbart er det underligt, at LO’s tal er mere end dobbelt så store som FTF’s.
Forklaringen er, at LO tæller fuldtidsansatte med. Halvdelen af de personer, der gerne vil arbejde flere timer, er i forvejen ansat på fuld tid. De arbejder gennemsnitligt 39 timer om ugen og oplyser, at de ønsker i gennemsnit otte timer mere. Mange angiver at ville arbejde 20-40 timer og i nogle tilfælde endda 60 timer ekstra om ugen.
De 53.000 fuldtidsstillinger, som LO finder, er altså baseret på, at mange skal arbejde 60-80 timer og i nogle tilfælde 100 timer om ugen. Det er ikke realistisk, og spørgsmålet er, om fagbevægelsen overhovedet ønsker det. I hvert fald kræver det en begrænset lyst til at holde fri.
FTF’s analyse er mere moderat. Her fraregnes personer, der i forvejen er ansat på fuld tid, samt deltidsansatte med et urealistisk højt timeønske.
Mange kan reelt ikke arbejde flere timer
At gå op i tid kræver imidlertid ikke kun, at man ønsker det. Mange deltidsansatte, der i princippet gerne vil arbejde flere timer, kan reelt ikke opnormeres til fuld tid, for de arbejder på nedsat tid af årsager, der ikke har noget med deres arbejde at gøre. Kun 49 procent af de deltidsansatte, der gerne vil arbejde flere timer, er ufrivilligt ansat på deltid. (Se grafen herunder).
Hvorfor er personer, der ønsker at arbejde flere timer, ansat på deltid?
Den anden halvdel arbejder på deltid, fordi de studerer ved siden af arbejdet (uden at have studiet som primær beskæftigelse), er syge, skal passe børn, har familieforpligtelser eller af andre grunde ikke kan arbejde på fuld tid. Denne gruppe kan ikke uden videre gå op i tid. Det understøttes af, at kun halvdelen af de deltidsansatte, der gerne vil arbejde mere, har gjort en indsats for faktisk at komme til det, eksempelvis ved at spørge deres arbejdsgiver.
Hvis man fjerner fuldtidsansatte og deltidsansatte, der reelt ikke kan opnormeres, er der en reserve på cirka 12.000 fuldtidsstillinger.
Jobsøgning tager tid
Den faktiske reserve er imidlertid væsentlig mindre. I praksis tager det lidt tid at øge sin beskæftigelse, eksempelvis fordi man skal finde et nyt job, eller fordi man skal have nye opgaver i det nuværende. Det er ikke udtryk for en reserve, men for at medarbejdere og arbejdsgivere skal finde hinanden.
Følger man de personer, der gerne vil arbejde flere timer, viser det sig, at de øger deres beskæftigelse med omkring fem timer inden for de første to år (Se grafen herunder).
Arbejdstid for deltidsansatte, der i 2011 ønskede flere timer
Deltidsansatte, der gerne vil arbejde flere timer, får i forvejen opfyldt omkring halvdelen af deres timeønske inden for en relativt kort periode. Den reelle reserve, ud over dem, der allerede får de timer, de ønsker, er derfor ikke 12.000, men nærmere 6.000 fuldtidspersoner.
Usikkerhed om data
Endelig kan man pege på, at opgørelsen af lønmodtagernes timeønsker er behæftet med usikkerhed, fordi Danmarks Statistik ændrede metode i 2016.
Det giver et voldsomt udsving i opgørelsen af personer, der vil arbejde flere timer, jf. figur 3. Problemet forbigås i tavshed i fagbevægelsens analyser, der uden diskussion vælger 2017, som giver de størst mulige tal. Men hvis man tager et hvilket som helst andet år, er antallet af personer, der ønsker at arbejde flere timer, omkring det halve. Altså 3.000 - og ikke 6.000 fuldtidspersoner.
Vil arbejde mere
Opnormering kræver reel mulighed
Uanset om tallet er 3.000 eller 6.000, ligger det milevidt fra de 56.000 og 25.000 i fagbevægelsens analyser. Derudover er det ikke sandsynligt, at de 3.000-6.000 reelt kan gå op i tid.
Det kræver, at de har de kompetencer, der efterspørges, eller befinder sig i en del af landet, hvor de kan finde fuldtidsbeskæftigelse inden for deres fag. En deltidsansat kan ikke opnormeres til fuld tid ved at arbejde ekstra timer inden for en hel anden branche i den modsatte ende af landet.
Tager man højde for realiteterne, er opnormering af deltidsansatte ikke en kilde til flere hænder på arbejdsmarkedet. Udfordringen med mangel på arbejdskraft må løses på andre måder.