International LønStatistik

STIGENDE LØNSTIGNINGSTAKTER I UDLANDET FOR 2. KVARTAL 2022

Statistik-Nyt

I Danmark steg lønnen 3,2 pct. på årsbasis inden for fremstilling i 2. kvartal 2022. I udlandet var lønstigning på 2,7 pct. for 2. kvartal 2022 og generelt stiger lønstigningstakterne i udlandet. Inden for fremstilling har lønudviklingen ligget højere i Danmark end udlandet siden 2. kvartal 2019. Der er derfor stadig højere lønstigningstakter i Danmark i forhold til udlandet.

Den sammenvejede lønstigningstakt for fremstilling i udlandet lå på 2,7 pct. fra 2. kvartal 2021 til 2. kvartal 2022. Lønstigningstakten stiger 0,5 pct.-point hurtigere i Danmark end i udlandet inden for fremstilling i 2. kvartal 2022. I Danmark steg lønnen 3,2 pct. inden for fremstilling i 2. kvartal, hvor den steg 3,8 pct. for perioden 1. kvartal 2021 til 1. kvartal 2022.

 

Tiltagende lønudvikling inden for bygge og anlæg i udlandet

I udlandet steg lønnen inden for bygge og anlæg 3,1 pct. fra 2. kvartal 2021 til 2. kvartal 2022. Den udenlandske lønstigningstakt stiger i forhold til kvartalet før, hvor lønstigningstakten var på 3,0 pct. I Danmark er lønstigningstakten forblevet på 4,4 pct. for perioden 2. kvartal 2021 til 2. kvartal 2022 som har været konstant i de 2 foregående perioder. Forskellen i lønudviklingen falder derfor en anelse til 1,4 pct.point.

Højere lønudvikling inden for handel i udlandet

Inden for handel steg lønnen i udlandet 3,6 pct. fra 2. kvartal 2021 til 2. kvartal 2022. Den udenlandske lønstigningstakt inden for handel stiger fra 3,0 pct. fra 1. kvartal 2021 til 1. kvartal 2022. I Danmark steg lønnen 3,2 pct. fra 2. kvartal 2021 til 2. kvartal 2022, hvilket er et fald i lønstigningstakten fra 3,9 pct. kvartalet før. Den udenlandske lønudvikling har derfor overhalet den danske lønudvikling med 0,4 pct.-point.

Ens lønstigningstakter for transport i udlandet og Danmark

Inden for transport følger Danmark den udenlandske lønstigningstakt. Lønnen stiger i udlandet 3,3 pct. fra 2. kvartal 2021 til 2. kvartal 2022. Lønstigningstakten stiger fra 3,2 pct. fra 1. kvartal 2021 til 1. kvartal 2022 for udlandet. Den danske lønstigningstakt er på 3,3 pct. for 2. kvartal og den falder fra 3,8 pct. for kvartalet før.

Brug for yderligere information

Du kan:

Find mere information om statistikkens begreber og metoder i dokumentationen, og få et overblik over planlagte offentliggørelser i vores publiceringsplan.

Læs mere om

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK