EU og international

Den sociale dialog sikrer, at EU overholder nærhedsprincippet

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

At beslutninger bør træffes så tæt på som muligt, er afgørende for et sundt europæisk samarbejde. Nærhedsprincippet sikrer, at EU-lovgivningen har rod i de enkelte lande, borgere og civilsamfund, og er ikke mindst relevant på arbejdsmarkedet.

EU’s princip om, at beslutninger skal træffes så tæt på dem, det vedrører, som muligt (nærhedsprincippet – eller, i fagkredse, subsidiaritetsprincippet) er afgørende for et sundt europæisk samarbejde. Nærhedsprincippet sikrer, at EU-lovgivningen altid er forankret i de enkelte lande, borgere og civilsamfund, og at der fra EU’s side tages hensyn til de enkelte landes traditioner og institutioner. Det er et sundt princip, der ikke mindst er relevant på arbejdsmarkedsområdet.

Nærhedsprincippet betyder derfor også, at det er væsentligt, at arbejdsmarkedets parter på europæisk plan er aktivt involveret i beslutninger, der vedrører dem. Parternes deltagelse og perspektiv sikrer løsninger, der balancerer sociale og økonomiske hensyn. Det betyder også, at parterne bakker op om og tager ejerskab for de indgåede aftaler.

Europa-Kommissionen repræsenterer hverken arbejdsgiverne eller lønmodtagerne. Det betyder, at lovforslag fra EU, der påvirker arbejdsmarkedet, kan mangle den legitimitet og forståelse for nationale arbejdsmarkedsdynamikker, der skal få reglerne til at virke i praksis.

Bedst mulige beslutningsgrundlag

For at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag, skal Europa-Kommissionen og parterne samarbejde om at genskabe og understøtte en velfungerende samtale om den europæiske lovgivning. Det er denne samtale, der typisk kendes som den sociale dialog. Arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau bærer i den forbindelse et vigtigt ansvar for at vise, at de kan aftale sig frem til løsninger, der overflødiggør regulering. Derfor arbejder Dansk Arbejdsgiverforening for, at BusinessEurope aktivt bruger den sociale dialog og holder Europa-Kommissionen fast på at respektere parternes rolle.

Den europæiske sociale dialog 

Da Jacques Delors blev formand for Europa-Kommissionen i 1985, blev grundstenene til det indre marked og den europæiske sociale dialog lagt. Delors inviterede de private og offentlige arbejdsgivere og den europæiske fagbevægelse til et første møde, hvor parterne blev enige om at igangsætte den sociale dialog på europæisk plan.

Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter er en grundlæggende komponent i den europæiske sociale model. Arbejdsmarkedets parter (arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter) kan dermed bidrage aktivt til udformningen af EU's social- og arbejdsmarkedspolitik.

Formålet med dialogen er at forbedre styringen på europæisk plan ved at inddrage arbejdsmarkedets parter i beslutningstagningen og gennemførelsen af beslutningerne.

Arbejdsmarkedets parter i Europa indgår aftaler m.v. på tværgående niveau og på sektorniveau. Af tværgående aftaler kan nævnes: Forældreorlovsaftalen, aftale om udbredelse af vekseluddannelse og aftale om telearbejde.