Integration
Status efter to år: IGU er en stor succes
22. oktober 2018
Artikel
IGU’en bidrager med at få flere flygtninge ud på det danske arbejdsmarked med overenskomstmæssig elevløn.
Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er en kombination af uddannelse og arbejde på en overenskomstfastsat elevløn rettet mod nytilkomne flygtninge. IGU’en blev indført i 2016 som del af trepartsaftalen om integration mellem Dansk Arbejdsgiverforening, LO og regeringen. Baggrunden til aftalen var en stor tilstrømning af flygtninge, der erfaringsmæssigt fik en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet.
Mere end 1.600 flygtninge har pr. 1. oktober 2018 opstartet et IGU forløb på en dansk arbejdsplads og er derved trådt ét skridt nærmere til en fast tilværelse på det danske arbejdsmarkedet.
LÆS OGSÅ: IGU - Tes blev begavet af kollegerne på System Frugt
IGU’en havde ganske vist en langsom start, mens kommuner og virksomheder skulle lære ordningen at kende. På det første halve år var der oprettet godt 100 forløb. Derefter tog udviklingen til, og i de fleste egne af landet er IGU’en et ivrigt brugt instrument til at få flygtninge ud på det danske arbejdsmarked.
Virksomheder og kommuner tilfredse med IGU
En ny evaluering foretaget af Rambøll for Udlændninge- og Integrationsministeriet viser stor opbakning til IGU’en fra både virksomheder og kommuner.
- 85 pct. af virksomheder med IGU er i meget høj grad, høj grad eller nogen grad tilfreds med IGU-ordningen. Det samme gælder 89 pct. af kommunerne.
- Ni pct. af virksomhederne har allerede ansat en eller flere IGU-ansatte i ordinært arbejde, og flere overvejer at ansætte IGU-ansatte i ordinært arbejde eller som elev efterfølgende (hhv. 25 pct. og 13 pct.). Samtidig angiver 88 pct. af virksomhederne, at de vil eller måske vil overveje at indgå (flere) IGU-forløb (hhv. 43 og 45 pct.).
- Et stort flertal (ca. 80 pct) af kommuner og virksomheder vurderer, at IGU bidrager til at styrke flygtningens kvalifikationer og giver dem en trædesten ind til det ordinære arbejdsmarked.
Kort fortalt om IGU-ordningen
Fra 1. juli 2016 har flygtninge mellem 18-40 år, der har været i Danmark i mindre end fem år, således mulighed for at blive ansat på virksomheder i en helt ny ordning, kaldet integrationsgrunduddannelsen (IGU).
Flygtninge kan blive ansat inden for områder, hvor der er EGU-lønsatser, eller, hvis der ikke er EGU-lønsatser, på områder med elevlønssatser.
Flygtning og virksomhed kan aftale ansættelsen og tilrettelæggelsen af en IGU-stilling uden involvering af et jobcenter. Den typiske løsning vil dog være, at flygtninge og virksomheder er blevet matchet via jobcentrets opsøgende arbejde over for virksomhederne og jobcentrets kendskab til de flygtninge, der er i nærområdet.
En IGU-stilling består af en praktikdel, hvor flygtningen arbejder på virksomheden og modtager løn fra virksomheden. Flygtningen skal være på virksomheden i mindst 25 timer om ugen i gennemsnit over den toårige periode, som en IGU-stilling kan vare. Lønnen er her EGU-lønsatsen. Herudover består en IGU-stilling af en undervisningsdel, der skal bestå af 20 ugers undervisning af 37 timer/uge. Her modtager flygtningen ikke løn fra virksomheden, men modtager en ydelse fra det offentlige. Undervisningen er gratis for arbejdsgiveren.
Når flygtninge og virksomheder aftaler en IGU-stilling, skal ansættelsesformular oprettes og indberettes digitalt på vitas.bm.dk.
Inden for den første måned efter tiltrædelsen skal virksomhed og flygtning aftale det konkrete indhold i de 20 ugers undervisning. Undervisningen kan bestå af AMU-kurser, danskundervisning, AVU, FVU og HF-fag. Hvis en flygtning har bestået sin danskuddannelse, skal der aftales minimum otte ugers AMU-kurser.
Når IGU-forløbet er gennemført efter to år, udsteder arbejdsgiveren et bevis til flygtningen.
Virksomhedens lønomkostning kan reduceres, hvis virksomheden gør brug af muligheden for at søge om bonus efter henholdsvis seks måneders ansættelse og ved gennemførelsen af IGU-stillingen.
LÆS OGSÅ: De fire mest centrale elementer i trepartsaftalen om integration